Energiplan

Hvor får vi fremtidens energi fra? Hvordan øger vi andelen af vedvarende energi? Hvornår og hvordan udnytter vi hver energiform bedst – og skaber sammenhæng mellem dem?

Spørgsmålene om fremtidens energi er mange, og sammen finder vi svarene. I Hjørring Kommune sætter nemlig vi ambitiøse mål for en bæredygtig fremtid, og vi gør det i fællesskab med borgere, erhvervsliv, fagfolk og mange flere. Hjørring Kommune skal være være fri for fossile brændsler og forsynet med vedvarende energi inden 2050 -og vi er allerede godt på vej. 

I 2012 lavede vi den første energiplan for Hjørring kommune. Den kaldes Energipakken og indeholder mål og 33 konkrete handlinger, der skal sikre, at 77% af energien i 2025 skal komme fra vedvarende energikilder.  Vi er godt på vej til at nå de fleste mål, som er opsat i Energipakken, derfor er det nu tid til at revidere indsatsen og opstille nye mål og handlinger.
Energipakken kan ses her.

Ny Energiplan for Hjørring Kommune
For at nå det ambitiøse mål udarbejdes der i sommeren og efteråret 2018 en ny strategisk energiplan for Hjørring Kommune. Planen indeholder delmål og konkrete handlinger, som sikrer, at målet opnås. Planen udarbejdes i samarbejde med relevante aktører, herunder energiproducenter, energiforbrugere, fagpersoner, borgere, erhvervslivet m.fl. Her på siden kan arbejdet med planen følges.
Spørgsmål og kommentarer er meget velkomne. Kontakt:
Thomas Jensen: Mail: thomas.jensen@hjoerring.dk Telefon: 7233 6720

Stormøde om fremtidens energi
Hvordan kan vi i fællesskab skabe fremtidens energisystem i Hjørring Kommune, og dermed sikre den grønne omstilling? Sådan lød det overordnede spørgsmål, da 60 forskellige energiaktører d. 20. juni 2018 var samlet til stormøde om fremtidens energi. Formålet med mødet var, at dele viden og at begynde udarbejdelsen og realiseringen af en ny energiplan for Hjørring kommune. På mødet deltog både energiproducenter, energiforbrugere, virksomheder og andre fagpersoner og i fællesskab blev der belyst forskellige muligheder for samarbejder og indsatser.

Mødet startede med tre inspirationsoplæg om fremtidens energisystem, samarbejder og konkrete eksempler fra Skive kommune. (Se oplæg nederst). Efterfølgende blev der arbejdet i grupper, hvor der blev diskuteret muligheder, styrker, svagheder og trusler i forhold til fremtidens energisystem i Hjørring Kommune. Der blev nedsat en følgegruppe, som arbejder videre med Energiplanen. Hvis du har lyst til at deltage i følgegruppen, bedes du kontakte Thomas Jensen på telefon: 72 33 67 20.

Inspirationsoplæg og et referat fra dagen kan ses her:

Christina Rosenkilde-Jepsen, Hjørring Kommune

Poul Østergaard, Aalborg Universitet

Hanne Skovby, House of Energy

Karl Krogshede, Energibyen Skive

Referat af dagen