Hjælp til de gode idéer

Har du en god idé eller et projekt, der er med til at udvikle dit lokalområde eller din by, så er der mulighed for at søge råd og vejledning samt økonomisk støtte fra kommunen.

Lokalt initiativ

Hjørring Kommune samarbejder med borgerne om udviklingen i landdistriktet. Kommunen bakker op om det lokale engagement og borgernes aktive deltagelse i udviklingen af kommunen. Med baggrund i ”Samling & Sammenhold – Landdistriktstrategi for Hjørring Kommune” afsætter vi hvert år ressourcer til at understøtte det lokale initiativ i landdistriktet.

Læs mere om Samling & Sammenhold - Landdistriktsstrategi for Hjørring Kommune

Frimærkepenge

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for Hjørring Kommune, er der afsat midler til landsbyerne.

Hver landsby har hvert år mulighed for at får udbetalt et mindre beløb, som kan anvendes til kontorhold, hjemmeside, annoncering, afholdelse af møder eller lignende. Beløbet udbetales til et samlende organ i byen, det kan være borgerforening, landsbyråd eller foreningssamvirke.

Har du spørgsmål til ordningen, så er du mere end velkommen til at skrive til Plan & Udvikling eller ringe på telefon 72 33 32 30.

Send en mail til Plan og Udvikling

Vedligeholdelsesmidler

Lokale foreninger kan søge om støtte til vedligehold af eksisterende faciliteter og aktiviteter.

Midlerne kan ikke anvendes til nyopførelse eller etablering af nye projekter, men udelukkende til vedligeholdelsesformål. Administrationen af puljen er uddelegeret til Landsbyforum, som har udarbejdet kriterier for udbetalinger fra puljen.
Deadline for ansøgninger til vedligeholdelsespuljen 2019:

  • 28. januar 2019
  • 8. april 2019
  • 5. august 2019
  • 7. oktober 2019

Kriterier for ansøgninger til vedligeholdelsesmidlerne

Ansøgningsskema til vedligeholdelsesmidlerne

Digitalt ansøgningsskema

Byer, der har fået støtte

 

Matchningsmidler

Med matchningsmidlerne understøtter Hjørring Kommune den lokale udvikling i landdistriktet.

Midlerne kan typisk støtte udvikling eller realisering af nye projekter og aktiviteter i landdistriktet. Vi lægger vægt på, at projekter spiller sammen med lokalområdets generelle udvikling, at projekterne retter sig mod en bred målgruppe og at projekterne tilfører kvalitet til lokalområderne.

Har du en god idé, så kontakt Plan og Udvikling, så hjælper vi gerne med at drøfte mulighederne i projektet, så vi sammen kan udvikle kommunens lokalområder.

Ansøgninger om matchningsmidler skal indeholde:

  • Ansøgers navn, adresse og kontaktinformation
  • Projektbeskrivelse
  • Projektets budget og finansieringsplan
  • Det ansøgte beløbs størrelse

Landsbyforum har indstillingsret til Teknik og Miljøudvalget, så ansøgninger om matchningsmidler skal forelægges Landsbyforum før den endelige behandling i udvalget.

Deadline for ansøgninger til matchningsmidlerne 2019:

  • 21. januar 2019
  • 1. april 2019
  • 5. august 2019
  • 30. september 2019

Ansøgninger kan sendes pr. mail, eller pr. brev til Plan & Udvikling, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring. 
Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til Plan & Udvikling på tlf. 72 33 32 30 eller sende os en mail.

Hjælp og vejledning

Ud over de økonomiske støttemuligheder prioriterer Hjørring Kommune at tilbyde rådgivning og vejledning til borgere med gode ideer.

Ting tager tid, men med en hjælpende hånd kan projekterne blive startet rigtig op. Og i samarbejdet mellem kommune og borgere er vejen fra ide til virkelighed ikke helt så lang.

Hvis du har brug for råd og vejledning til dine gode ideer, kan du ringe til Plan & Udvikling på tlf. 72 33 32 30 eller sende os en mail

Fundraising

Hjørring Kommune har abonnement på foreningstilskud.dk.

Her kan alle kommunens foreninger oprette sig som brugere og søge blandt ca. 200 forskellige puljer og fonde.

Læs mere om fundraising

Andre muligheder for støtte

Den lokale Aktionsgruppe, LAG NORD, understøtter også den lokale udvikling i landdistriktet i bredt samspil med lokalsamfundene.

Har du nye ideer eller spørgsmål, så kontakt LAG-koordinator Tove Fønss på telefon 21 71 36 08 eller på mail tf@lagnord.dk

Læs mere om LAG nord