Projektet består overvejende af sandfodring på søterritoriet ud for Hjørring Kommunes vestkyst, men der indgår også mulighed for udlægning af sand direkte på stranden på strækningerne Harerenden og Skallerup – Nørlev - Udemarken.
Processen forventes at have følgende forløb:
- Fællesmøde d. 24. januar 2025 om projektet og ansøgningen. Er gennemført.
- Medio februar 2025 starter fire ugers høring af projektets bidragsydere, evt. naboer, berørte myndigheder oginteresseorganisationer samt offentliggørelse af projektet på kommunens hjemmeside.
- Behandling på møde i Teknik og Miljøudvalget den 8. april 2025 om at fremme projektet, indsende ansøgning om tilskud fra Kystpulje 2025 og udarbejde tilladelsen til projektet med den foreslåede bidragsfordeling.
- Indsendelse af ansøgning om statslig støtte sker inden deadline den 2. maj 2025.
- Svar på ansøgningen om støtte fra kystpulje 2025.
- Byrådet beslutter frigivelse af midler til evt. tilsagn.
- Udarbejdelse af endelig tilladelse med afgørelser efter habitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven i løbet af 2025/2026.
Har du spørgsmål, kan du kontakte kystmedarbejder Christina W. Kærsgaard på tlf. 7233 6767 eller cwk@hjoerring.dk