Tim Jensen

Parti:  Socialdemokraterne 
Tlf nr: 41 93 77 32

Send mail *

* Bemærk: Email er IKKE sikker kommunikation. Hvis du vil give mig fortrolige/følsomme oplysninger, kan det ske personligt, pr. telefon eller via fysisk brev. Når du skriver til mig som byrådsmedlem, gælder reglerne i databeskyttelsesloven ikke. Det betyder bl.a., at du ikke kan gøre brug af de rettigheder, som fremgår af databeskyttelsesforordningen, herunder retten til at få indsigt i oplysningerne. Du skal desuden være opmærksom på, at din henvendelse til mig som byrådsmedlem IKKE anses for at være modtaget af Hjørring Kommune. I visse situationer vil jeg dog videreformidle din henvendelse til forvaltningen, men hvis du vil være sikker på, at de oplysninger, som du fremsender til mig, kommer til at indgå i en sag ved Hjørring Kommune, skal du skrive til kommunen via Digital Post fra borger.dk/virk.dk (sikker post) eller hjoerring@hjoerring.dk (usikker post). Det samme gælder, hvis du ønsker du svar på din henvendelse fra Hjørring Kommune.

Bag om Tim


Jeg er opvokset i Børglum med mine forældre og 3 søskende. I dag bor jeg lidt uden for Tårs med min dejlige kone og vores 4 skønne tøser Josephine, Juliane, Jasmin og Jennifer, i alderen 10-18. Mine interesser ligger derfor blandt andet inden for børne- og unge-området. Min plads i byrådet gør det nu muligt for mig at bidrage med mine erfaringer på området.

Jeg er uddannet automekaniker i 1990, og arbejdede indtil år 2000 som dette. Derefter 10 år som værkfører og jeg er i dag uddannet som certificeret servicerådgiver, og arbejder hos Uggerhøj i Brønderslev. 

Min fritid går med min familie og deres interesser. Jeg er også involveret i motorsport, og har en stor passion for saltvandsfisk og koralrev.

Allerede i en tidlig alder fik jeg interesse for politik, og jeg meldte mig ind i 1987 som DSU'er i gl. Sindal kommune. Jeg har blandt andet været formand for Hjørring partiforening og næstformand i Hjørringkredsen.

I min hverdag har jeg stor fokus på fællesskab og samarbejde. Det er med det værktøj i bagagen, jeg går ind i byrådsarbejdet.

Medlem af:

  • Formand for Udvalget for strategisk By- og Landdistriktsudvikling
  • Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget