Hvis du bor i Hjørring Kommune
Hvis du ikke har mulighed for, at holde tilstrækkelig afstand til andre i din husstand, fx fordi din bolig er meget lille eller du deler husstand med personer, som er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19, kan du måske få et frivilligt isolationsophold uden for dit hjem.
Her er nogle praktiske oplysninger:
- Adresse: Kompas Hotel, Østerbro 27, 9000 Aalborg.
- Isolationsopholdet er gratis – Der må gerne medbringes pc, snack, drikkevarer mv.
- Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bliver testet 2 gange - henholdsvis på 4. dagen og på 6. dagen efter, man sidst har været i kontakt med en smittet. Først efter anden negative test må man forlade isolationen.
Hvis du er nær kontakt og færdigvaccineret
Du betragtes som færdigvaccineret 14 dage efter sidste anbefalede vaccination. Får du herefter besked om, at du er nær kontakt, og du ikke har symptomer på COVID-19, behøver du ikke gå i selvisolation. Det anbefales dog stadig, at du bliver testet med en PCR-test på 4. og 6. dagen efter du sidst var i nær kontakt med den smittede person. Hvis du får symptomer på COVID-19, skal du også gå i selvisolation.
Som rejsende ind i Danmark til Hjørring Kommune
Rejser du ind i Danmark, og har du brug for hjælp til isolation, kan du også kontakte os. Vi hjælper dig med at formidle kontakten til et isolationsophold – dog skal du selv afholde udgiften.
Hvis du har behov for et isolationsophold
Du kan kontakte os på 7233 3111 alle ugens dage fra kl. 8.00 - 15.00, hvor du kan blive henvist. Har du ikke selv mulighed for transport, har vi mulighed for tilbyde dette på hverdage ml. 8-15.
Herefter skal du indsende din positive corona test, som du gør ved at klikke her
Nyttige links
Selvisolation og isolationsophold (Sundhedsstyrelsens hjemmeside)
Hvad er et selvisolationsophold? (Sundhedsstyrelsens hjemmeside)
Test og isolation ved indrejse i Danmark (coronasmitte.dk)