Cykelstier

Hjørring Kommune ønsker at gøre det nemmere at være cyklist i Hjørring Kommune. Det er nemlig meget sundere at tage cyklen frem for bilen.

Hvis vi engang imellem lader bilen stå og i stedet tager cyklen, gavner vi ikke kun miljøet og vores egen personlige sundhed, men vi er også med til at reducere trængslen på vejene.

For at gøre det trygt og trafiksikkert at cykle, anlægger vi cykelstier på særligt prioriterede strækninger. Vi prioriterer cykelstierne efter flere parametre, blandt andet:

  • Understøtter cykelstien selvtransporterede skolebørn, cykelturisme eller begge dele?
  • Skaber cykelstien sammenhæng mellem eksisterende stier, og/eller mellem større områder?
  • Den forventede brug af cykelstien.
  • Er cykelstien med til at øge trygheden for de bløde trafikanter?

Vi har på nuværende tidspunkt fokus på følgende strækninger:

  • Astrupvej/Skibsbyvej
    • Fra Skibsby til Astrup
  • Skagen Landevej
    • Fra Bjergby til Mygdal
  • Hirtshalsvej/Uggerby Åvej
    • Mellem Uggerby og Bindslev
  • Skagensvej
    • Mellem Åbyen og Tversted
  • Vråvej
    • Mellem Børglum og Vejbyvej

Hjørring Kommune modtager jævnligt ønsker til nye cykelstier. Du kan se ønskerne på nedenstående bruttoliste. Bemærk, at strækningerne på denne liste ikke er prioriteret ift. ovenstående parametre, og det er også muligt, at nogle af disse ønsker ikke længere er aktuelle.

Se bruttoliste