Kommuneplan og lokalplaner

Hvad er en kommuneplan og en lokalplan?

Kommuneplan

Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for kommunens udvikling. Her fastlægger Byrådet politikken for byernes udvikling og for det åbne land. Kommuneplanen udgør rammerne for udarbejdelse af lokalplaner og behandling af byggesager m.m. 

Kommunen skal ifølge planloven udarbejde en ny kommuneplan hvert 4. år.

Læs mere om kommuneplaner

Se gældende kommuneplan

Lokalplaner

Lokalplaner gælder for et afgrænset område. Lokalplanen kan regulere en lang række forhold som anvendelse, bebyggelsens omfang og placering, veje og stier og arkitektonisk udformning af et område. Kommunen kan kun i visse tilfælde give dispensation fra bestemmelserne i en lokalplan.

Der skal ifølge planloven udarbejdes lokalplaner, inden der udføres større bygge- og anlægsarbejder, foretages væsentlige nedrivninger eller sker væsentligt ændringer i anvendelsen af ejendomme. 

En lokalplan er gældende, indtil der udarbejdes en ny lokalplan for området.

En byplanvedtægt indeholder, ligesom en lokalplan, bestemmelser om et områdes anvendelse, bebyggelse med videre. I dag udarbejdes der kun lokalplaner. Byplanvedtægterne er dog stadig gældende og kan kun ophæves, hvis der vedtages en ny lokalplan for området.

På Plansystem.dk  kan du finde alle vedtagne lokalplaner, byplanvedtægter og de forslag til lokalplaner, som p.t. er i offentlig høring.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Team Plan og Erhvervsudvikling på tlf. 72336790 eller på mail:

tmplan@hjoerring.dk