Lavbundsprojekt Ilbro Enge

Hjørring Kommune er i gang med forundersøgelse i forbindelse med lavbundsprojekt i Ilbro Enge.

Forundersøgelsen omfatter supplerende jordbundsprøver, gennemgang af naturområder og en ejendomsgennemgang – det vil sige en kortlægning af, hvilken type bedrifter og afgrøder der er indenfor projektområdet.

Lige nu og henover sommeren og efteråret tages de supplerende jordbundsprøver og naturarealerne gennemgås. Det sker i samarbejde mellem Hjørring Kommune og SWECO, der er konsulenter på projektet.

I hele processen vil der være løbende dialog med lodsejere indenfor projektområdet. Der har således allerede været afholdt et borgermøde for berørte lodsejere og et opfølgende møde med Uggerby Å laug. Herudover har der på opfordring af LandboNord været afholdt et møde med LandboNord og et udvalg af lodsejere.

Fremadrettet vil der blive afholdt flere borgermøder, når der er afgørende nyt i forhold til projektet og processen.

Se tidslinje for processen her

 Se dokumenter fra borgermødet her:

Se spørgsmål fra lodsejerne - og svar:

Hvad er baggrunden for projektet?

Baggrunden for lavbundsordningen er en politisk aftale af 14. juli 2014 om tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften og lempelsen af PSO mv. Aftalen medførte, at der blev etableret en tilskudsordning til naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder.

Ordningen har til formål gennem naturprojekter at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser. Ordningen bidrager endvidere til at fremme naturens kvalitet, sammenhæng og robusthed ved ekstensivering af drift på landbrugsarealer på kulstofrige lavbundsarealer.

Med vedtagelse af Fødevare- og landbrugspakken i december 2015 er lavbundsordningen forlænget til 2020, som en del af det danske landdistriktsprogram. Lavbundsordningen bidrager desuden til reduktion af kvælstofudledningen til kystvande.

Lavbundsordningen skal i følge Vandområdeplanerne 2015-2021 fra juni 2016 (bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter), reducere kvælstofudledningen til kystvande med indsatsbehov med i alt 150 tons kvælstof.

1. Dybden af jordprøver?

Jordprøverne udtaget i overensstemmelse med de opstillede retningslinjer i ”For bestemmelse af drivhusgasudledning ved udtagning/ekstensivering af landbrugsjorder på kulstofrige lavbundsjorder”, Teknisk rapport fra DCE, nr. 56, 2015. Ifølge denne udtages jordprøven med en spade. Hvis jorden har et homogent pløjelag udtages en repræsentativ prøve fra de øverste 30 cm. Der udtages ca. ½ liter.

Hvor mineraljorden ligger inden for et spadestiks dybde måles tørvetykkelsen direkte i cm. Hvor tørvelaget er > 30 cm måles tørvelagets tykkelse med tyndt sonderingsbor, som presses igennem tørvelaget indtil det møder kontant modstand, som indikerer bunden af tørvelaget. Sonderingsboret bør mindst være 1,2 meter langt. Tykkelsen angives i cm. Hvor tykkelsen er > 1,2 meter angives ”+120 cm”. Tykkelsen af tørvelaget kan anvendes senere (efter 5-10 år) til dokumentation af, at der ikke sker en afbrænding af det organiske materiale på arealet.

2. Hvorfor sænkes vandstanden ikke i stedet for i forhold til P-udledning?

Jo højere vandstanden er des mere reduceres CO2 udslippet. Det fremgår tydeligt af figur 1 i ”For bestemmelse af drivhusgasudledning ved udtagning/ekstensivering af landbrugsjorder på kulstofrige lavbundsjorder”, Teknisk rapport fra DCE, nr. 56, 2015.

3. Hvorfor ikke binde CO2 i græs i stedet for?

Det er ikke en del af ordningen.

4. Hvem får CO 2 reduktionen til deres regnskab?

Det er til fordel for både staten, kommunen og landbruget.

5. Hvordan sikrer man afledning?

Hvis der etableres genslyngning og strømrender, hvordan sikres der så afledning, når der ikke er noget fald?

Ved at overholde de retningslinjer staten har udarbejdet og ved at følge anvisningerne i ”For bestemmelse af drivhusgasudledning ved udtagning/ekstensivering af landbrugsjorder på kulstofrige lavbundsjorder”, Teknisk rapport fra DCE, nr. 56, 2015. Herudover sikres det ved at lave en grundig forundersøgelse, hvor alle parametre indgår og den lokale vandbalance kendes. Der vil således i forbindelse med forundersøgelsen udarbejdes kort, der viser ændringer i vandstand både i sommer og vinter situationer.

6. Hvorfor ikke lave 4 minivådområder i stedet for?

Det er ikke en del af ordningen og projektområdet er ikke udpeget som egnet til minivådområde.

7. Hvordan sikrer man, at projektet ikke påvirker udenfor projektområdet?

Det er en forudsætning for gennemførsel af projektet – bl.a. ved at overholde de retningslinjer staten har udarbejdet og ved at følge anvisningerne i ”For bestemmelse af drivhusgasudledning ved udtagning/ekstensivering af landbrugsjorder på kulstofrige lavbundsjorder”, Teknisk rapport fra DCE, nr. 56, 2015.

Herudover sikres det ved at lave en grundig forundersøgelse, hvor alle parametre indgår og den lokale vandbalance kendes. Der vil således i forbindelse med forundersøgelsen udarbejdes kort, der viser ændringer i vandstand både i sommer og vinter situationer.

8. Hvorfor bruger vi ikke de eksisterende vandstandsloggere?

Beregning af vandbalance og vandstrømme i gennem området udarbejdes på baggrund af gældende retningslinjer. Ifølge disse kan vandstandsloggere ikke stå alene.

9. Hvordan påvirkes temperaturen i åen, når vandet ligger på markerne?

Projektet forudsætter ikke, at der skabes søer og fritlæggende vand på projektområdet. Der vil derfor ikke være en sådan påvirkning.

10. Hvordan påvirkes vandstanden ved ekstreme hændelser?

Projektet vil ikke ændre på virkninger fra ekstreme nedbørshændelser.

11. Hvor stor er den forventede CO2 reduktion i projektet?

Projektet forventes at give en samlet CO2 reduktion 7.832 ton pr. år under den forudsætning at de ansøgte betingelser opfyldes. Forundersøgelsen skal klarlægge om dette er muligt.