Lovgivning og ansøgning

Regnvand, som løber fra befæstede arealer (tage, asfalt-, flisebelægninger m.v.), kaldes ”overfladevand” og betragtes som spildevand jf. miljøbeskyttelsesloven. Derfor skal Hjørring Kommune som udgangspunkt altid give tilladelse, hvis overfladevand skal nedsives til undergrunden, udledes til vandløb eller tilsluttes kloak.

Etablering af LAR-anlæg kræver således en tilladelse fra Hjørring Kommune, Som du kan ansøge om via Byg og Miljø.

Ansøg via Byg og Miljø

Som udgangspunkt kræver det ikke autorisation at ændre, vedligeholde samt etablere systemet til håndteringen af tag- og overfladevand. Vær dog opmærksom på, at hvis tag- og overfladevandshåndteringen p.t. er koblet til ejendommens spildevandsanlæg, skal en autoriseret kloakmester foretage frakoblingen mellem de to systemer.