Gode råd om LAR

Her er samlet nogle forskellige gode råd og småløsninger ved etablering af LAR-anlæg.

Sandfang 

Sandfanget er en simpel anordning, der har til formål at opsamle grus og småting, som kan komme med overfladevandet fra tagflader. Sandfanget medvirker til, at faskinen ikke bliver fyldt med sand, grus, blade og andet, som kan sænke faskinens kapacitet.

Man kan også etablere et grovfilter på tagnedløbsrøret til at fjerne blade, grene, sten mv.

Render/grøfter

For at lede vandet til de nedsivende overflader kan man etablere render eller grøfter. En rende eller en grøft er fordybninger i terrænet belagt med græs eller sten. De kan opmagasinere vandet indtil det er ført videre til det nedsivende LAR-anlæg, og noget af vandet vil også nedsive i renderne eller grøfterne. 

Permeable overflade

En permeable overflade er typisk en indkørsel eller terrasse, hvor belægningen er permeable, hvilket betyder at regnvandet kan sive gennem belægningen og nedsive. Permeable overflader anvendes oftest som supplement til eksisterende LAR løsninger, således den samlede mængde overfladevand til LAR systemet nedbringes. Permeable overflader er derfor ikke en løsning til håndtering af overfladevand fra for eksempel tagoverflader.

Dit LAR-anlæg under skybrudshændelser 

Ved planlægningen af dit LAR system dimensioneres der efter en 5 årshændelse, hvilket betyder at LAR løsningerne vil nå deres makskapacitet hvert femte år. Det vil det være hensigtsmæssigt, at du tager hensyn til større skybrudshændelser, som dit LAR system ikke er dimensioneret efter. Årsagen til at man ikke dimensionerer efter større skybrudshændelser er, at det ikke er økonomisk rentabelt, og vil være meget pladskrævende.

Ved disse hændelser eller større hændelser kan din LAR løsning resulterer i opstuvning, hvilket kan resultere i oversvømmelse af kælder, have og andre områder. Det er derfor vigtigt at du tænker over, hvor dit overfladevand løber hen, når din LAR løsning ikke kan håndtere overfladevandet.

Hjørring Kommune har her fremhævet nogle af de vigtigste parametre at tage hensyn til:

  • Overløb; etabler et overløb, som kan føre vandet væk fra bebyggede område
  • Ønsker vi overløb til kloaksystemet? Hvis ja, installer kontraklap for at sikre mod tilbageløb fra kloak
  • Sikre, så vidt muligt, hældning væk fra bebyggede områder, eller sikrer områderne med forhøjninger