Grundvandsråd

Der er nedsat et grundvandsråd i Hjørring Kommune efter § 12 i Vandforsyningsloven. Grundvandsrådets opgave er, at rådgive kommunen i forbindelse med kommunens arbejde med grundvandsbeskyttelse samt i forbindelse med kommunens udarbejdelse og revision af indsatsplaner.

I Danmark skal drikkevandforsyningen som udgangspunkt baseres på uforurenet grundvand. Dette betyder, at grundvandet skal beskyttes mod forurening og udnyttes på en bæredygtig måde. I Hjørring Kommune har grundvandsressourcen en stor samfundsmæssig interesse samtidig med at den forsyner borgerne i Hjørring Kommune med rent drikkevand.

Det overordnede princip for grundvandsbeskyttelsen i Hjørring Kommune er derfor forebyggelse og indsats ved kilden frem for rensning og fortynding.

Det overordnede princip for grundvandsbeskyttelsen udmøntes i en række delprincipper:

  • Der udpeges boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring indvindingsboringer for at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af boringerne
  • Særligt sårbare grundvandsdannende områder udpeges og beskyttes gennem indsatsplaner
  • Alle ubenyttede boringer og brønde indenfor område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) lokaliseres og sløjfes
  • Grundvandsbeskyttelse baseres så vidt muligt på individuelle aftaler med lodsejere, vandværker og andre interessenter baseret på frivillighed

 Grundvandsrådet afholder 3-4 møder årligt.

Bilag til møde for grundvandsrådet 17. maj 2016

Bilag 1: forslag til indsatsplan for Åsted Vandværk

Bilag 2: forslag til indsatsplan for Bredkær Vandværk

Bilag 3: Forslag til Indsatsplan Løkken Vandværk