Søg tilskud til stier

I Hjørring Kommune ønsker vi, at der er let adgang til naturen både for kommunens borgere og for vores turister.

Et veludbygget stinet og vedligeholdelse af gode stier er vigtigt for både sundhed, turisme og gør kommunen til et attraktivt sted at bo.

Derfor har vi afsat en mindre pulje til at understøtte det lokale arrangement omkring stier og brugen af dem.

Du kan læse mere om naturoplevelser og friluftsliv i kommunen her

Søg om tilskud til stier her

Vær opmærksom på, at når du søger om tilskud, siger du samtidig ja til, at vi må offentliggøre dit stiprojekt her på hjemmesiden, på facebook og i avisen, hvis du ender med at få tilskud.

Hvis du søger på vegne af en forening.
Beskriv formålet kort.
Beskriv selve projektet (hvad søger du penge til, hvor meget søger du, hvor er projektet, er det en del af et større projekt?)
Beskriv hvordan du/I selv vil bidrage til at gennemføre projektet.
Hvad kan du søge tilskud til?
  • Vedligeholdelse af stier. Du kan søge om et engangsbeløb, hvis der er en strækning, der trænger til gennemgribende opkapning eller anden form for specifikt vedligehold.
  • Broer og andre overgange på stier.
  • Markering af stier.
  • Foldere for stier.
  • Skilteborde, shelters, borde/bænkesæt i forbindelse med stier.
Hvor stor er puljen?

Vi udbetaler samlet 50.000 kr. om året.

Hvem kan søge?

Alle kan søge - både foreninger og private, der gerne vil åbne deres arealer op til glæde for alle.

Ansøgningsfrist

Man kan søge løbende gennem hele året.

Sådan udvælger vi projekterne

I StiTaskForce vurderer vi ansøgningerne og kan frit vælge mellem dem. Vi prioriterer efter at faciliteterne kan komme flest muligt til gavn. Det er et krav, at der er offentlig adgang til stien for at få tilskud.

Vi lægger vægt på følgende:

  • At ansøger også selv bidrager med midler, arbejdskraft eller andet.
  • At projektet kan blive til gavn for mange.
  • At projektet understøtter brugen af naturen og er med til at gøre lokalområdet mere attraktivt.
Udbetaling af tilskud

Vi udbetaler ikke kontante beløb. Vi giver støtte i form af

  • materialer
  • ved at kommunens folk udfører hele eller dele af opgaven
  • eller ved at du sender en faktura for udført arbejde eller andre omkostninger
Projekter der tidligere har fået støtte
Kortlægning af stier

I samarbejde med borgerne vil vi gerne kortlægge stinettet i hele kommunen. 

Er der i dit lokalområde gode vandreture, som du gerne vil vise andre, så meld dem ind til os og få dem vist på vores digitale friluftskort.

De eneste krav er, at der er offentlig adgang til hele turen og at en forening i lokalområdet vil stå som kontaktperson på turen.

Hvis du har forslag til etablering af nye stier, så hører vi også gerne fra dig.

Læs mere om reglerne for at færdes i det åbne land her

 

 

Bliv stiambassadør

Hvis du gerne vil være med til at foretage mindre vedligehold på stierne i dit lokalområde, så kan du blive stiambassadør.

Med mindre vedligehold tænker vi indklipning, så stierne ikke gror til, indsamling af affald, tjek af skiltning og kontakt til kommunen, hvis der er behov for større vedligehold.

Som stiambassadør bliver du udstyret med et lille kit bestående af bl.a. en lækker vest, foldesav, grensaks og en multitool.

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål eller bare gerne vil vide mere om stipuljen, stiambassadør eller kortlægning af stier, så kontakt os i Team Natur på tlf. 72 33 65 80 eller på natur@hjoerring.dk