Oplev naturen

Naturoplevelser og friluftsliv

Hjørring Kommune rummer en natur, der giver et fremragende grundlag for naturoplevelser og friluftsliv.

Der er havet og strandene, de enestående indlandsklitter, klitplantager og gamle bøgeskove.

Her er det muligt at nyde landskabet og stilheden, finde urter til bjesk, kigge på fugle eller gå på jagt. Vandre på Nordsøstien, cykle på vestkystruten eller ride på rideruten i Nordvendsyssel.

Åerne

De to store å-systemer - Liver Å og Uggerby Å - giver muligheder for et fantastisk ørredfiskeri eller en kanotur igennem hele kommunen.

Grønne områder i byerne

Flere af byerne er begunstiget med grønne kiler fra det åbne land og helt ind til centrum. Det giver gode muligheder for let adgang til grønne områder.

Kommunen arbejder for bedre adgang til naturen

På interaktivt kort kan du se vandrestier, rideruter og cykelruter som findes i Hjørring kommune.