Resultaterne i den nyeste sundhedsprofil ”Hvordan har du det?” viser, at der fortsat er behov for fokus på sundheden i Hjørring Kommune. Det er især gået i den forkerte retning med den mentale sundhed blandt børn og unge, og flere borgere er blevet svært overvægtige.
Med afsæt i sundhedsprofilen, erfaringer fra Hjørring Kommunes samarbejde med forskningsprojektet ”Vores Sunde Hverdag” og konkrete eksempler på sundhedsindsatser i praksis blev der den 21.juni 2022 afholdt en sundhedskonference på Kulturcenter Vendsyssel.
På konferencen samlede vi op på erfaringer og viden på området, og fik inspiration til at drøfte, hvor vi skal hen med sundheden i Hjørring Kommune i fremtiden.