Nødkald

Har du brug for at kunne tilkalde akut plejemæssig hjælp? Så kan kommunens tilbud om nødkald være behjælpelig.

Ydelsen nødkald inkluderer muligheden for hurtigt at kunne få fat i kvalificeret hjælp.

Hvordan søger du?

Ønsker du at ansøge om nødkald skal du tage kontakt til Myndighedsafdelingen for Ældre.

Tlf.: 72 33 55 00
man. - ons. kl. 9.00 - 12.00
tors. kl. 9.45 - 12.00
fre. kl. 9.00 - 12.00

Send en e-mail til Myndighed Ældre

Send sikker post til Myndighed Ældre

Der søges dog også ved udskrivelse fra sygehus.

Sagsbehandlingstid: op til 5 hverdage

 

Kan du få nødkald?

For at kunne modtage nødkald skal du være ude af stand til at kalde hjælp på anden vis. Derudover hvis du:

  • Risikerer at falde og ikke kan rejse dig igen ved egen hjælp
  • Savner tryghed i forhold til at kunne blive i din egen bolig
  • Er i en situation, hvor en visitator vurderer, at der er et behov
  • Kan anvende nødkaldet relevant

Vær opmærksom på, at det er en forudsætning, at du ikke kan benytte andre former for kald, og at der ikke er andre i husstanden som kan tilkalde hjælp.

Hvad inkluderer nødkald?

Får du tildelt nødkald, er der forskellige muligheder du kan gøre brug af - og som vil blive vurderet individuelt af en visitator*:

  • Eventuel oprettelse af fastnet telefonforbindelse ved utilstrækkelig mobil dækning og ingen fastnet forbindelse
  • Installering af nødkald - som udføres af depotet
  • Instruktion i brug af nødkald - som udføres af depotet

* Vær opmærksom på, du skal betale abonnement og samtaler på mulig fastnettelefon. Kald og test af nødkaldet registreres som samtaler.

Nødkald tilbyder to typer af hjælp:

  • Sygeplejekald: hvor du akut kan få adgang til sygeplejefaglig assistance, f.eks. i forbindelse med behandling, hjerte/lungeproblemer, høj risiko for krampe, dårligt reguleret diabetes, iltbehandling og andre komplekse sygeplejeopgaver.
  • Hjælperkald: hvor du akut kan få adgang til hjælp der leveres af social- og sundhedshjælpere og -assistent, f.eks. ved fald og behov for toiletbesøg.
Kan du vælge leverandør?

Alt efter hvilken type nødkald du har brug for, er der forskellige muligheder:

  • Sygeplejekald: Indsatsen leveres af den kommunale hjemmesygepleje (medmennesker)
  • Hjælperkald: Her kan du vælge blandt godkendte leverandører*, som tilbyder døgnpleje og dermed kan besvare evt. nødkald døgnet rundt

* Blæksprutten og Din Hjemmepleje samt den kommunale leverandør. Hvis du har hjælp i forvejen, benytter du denne leverandør.

Ansvarlig redaktør: Jesper Pedersen