Borgerstyret Personlig Assistance

Har du brug for tilskud til dækning af udgifter ved personlig pleje, praktisk bistand eller overvågning og ledsagelse? Så kan Hjørring Kommune hjælpe med tilskud.

Formålet med indsatsen er at skabe grundlag for en fleksibel ordning, der har fokus på selvbestemmelse, og som skal give dig mulighed for at opbygge eller fastholde en selvstændig tilværelse, både i og udenfor hjemmet.

Der er udarbejdet en håndbog med bilag, hvor du kan læse mere om ordningen.

Find brugerhåndbogen her

Find bilag til håndbogen her

Hvordan ansøger du?

Ønsker du at ansøge om Borgerstyret Personlig Assistance skal du sende en ansøgning som

Digital post

eller som almindeligt brev til:

Hjørring Kommune
Myndighed Handicap
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på tlf. 72 33 50 67.

Omfanget af indsatsen bliver tilpasset den enkelte borger. Der bliver taget stilling til hvilke funktioner en mulig hjælper skal dække, i hvor mange timer samt på hvilke tidspunkter af døgnet. Har du fået bevilget indsatsen beholder du ordningen sålænge du opfylder betingelserne (vurderes af din sagsbehandler).

Din nærtstående kan ansøge på dine vegne, hvis du er under personligt værgemål.

Sagsbehandlingstid: op til 12 uger

Kan du få Borgerstyret Personlig Assistance?

Har du en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, og har du brug for hjælp til daglige funktioner kan du gøre brug af Borgerstyret Personlig Assistance. Dit behov for hjælp skal være stort og skal kunne forekomme på alle tider af døgnet. 

Ordningen er målrettet dig der er over 18 år og som har et særligt behov for hjælp til pleje, praktisk hjælp, overvågning og ledsagelse.

For at kunne modtage hjælp skal du opfylde følgende betingelser:

  • Du skal kunne fungere som arbejdsleder*,
  • du skal have et behov for pleje og praktisk hjælp eller
  • du skal have brug for overvågning* og/eller ledsagelse*.

* Læs mere i kvalitetsstandarden.

Alle ansøgninger kommer igennem en konkret og individuel vurdering inden beslutningen træffes.

Hvad er inkluderet i Borgerstyret Personlig Assistance?

I forhold til hvad du kan benytte dig af ved Borgerstyret Personlig Assistance bedes du læse mere om personlig pleje og praktisk hjælp her.

Kan du ikke selv være arbejdsleder, kan du tildeles en indsats efter § 95, stk. 3, hvor tilskuddet udbetales til en nærtstående, der så fungerer som arbejdsleder.

Du kan dog ikke få hjælp til:

  • Hovedrengøring og vedligeholdelse i og udenfor hjemmet,
  • personlig assistance under jobudførelse, som hører til under Arbejdsmarkedslovgivningen,
  • specialpædagogisk støtte under uddannelse, som hører til under Uddannelseslovgivningen.
Pris og leverandør

Som udgangspunkt har indsatsen ingen omkostninger for dig. Ved bevilling af indsatsen fastlægger vi et timetal til ansættelse af handicaphjælpere og udmåler det samlede økonomiske tilskud til ordningen (læs mere i kvalitetsstandarden).

 I forhold til leverandør har du følgende valgmuligheder ved bevilling af indsatsen:

  • Du står selv for indsatsen - ordningen herunder samt lønadministration
  • Du overgiver arbejdsgiveransvaret til en anden, f.eks. en forening eller nærtstående. Her udbetaler kommunen et tilskud til dækning af omkostningerne indenfor bevillingen
  • Du er din egen arbejdsgiver, mens en anden står for lønadministrationen, såsom en forening, firma eller kommunen

Hjørring Kommune skal altid tilbyde at være lønadministrator uanset valg af ordning.

Find enkelte bilag her

Ansvarlig redaktør: Jesper Pedersen