Retningslinjer for gratis skolekørsel

Dit barn bliver kørt gratis til og fra den skole, der hører til jeres distrikt, hvis:

• barnet går i 0.-3. klasse og har længere end 2,5 km.
• barnet går i 4.-6. klasse og har længere end 6 km.
• barnet går i 7.-9. klasse og har længere end 7 km.
• barnet går i 10. klasse og har længere end 9 km.
• barnet går i 0.-6. klasse og skolevejen er erklæret trafikfarlig.

Hvis dit barn går i specialklasse gælder samme kilometerafstande.

Indskriver du dit barn udenfor skoledistriktet eller på en friskole/privatskole, er der ikke gratis kørsel.

Kørslen er med kollektiv trafik.

Hvis dit barn er kørselsberettiget og ikke modtager buskort, skal du kontakte den skole, dit barn tilhører.