Skolebestyrelsen

Hvad er en skolebestyrelse?

Folketinget har vedtaget, at der på alle folkeskoler i Danmark skal være en skolebestyrelse.

Skolebestyrelsens sammensætning kan variere fra skole til skole, men folkeskoleloven angiver, at forældrene altid skal have flertal. Formanden for bestyrelsen skal være en forælder. Forældrene i skolebestyrelsen vælges af og blandt forældrene på skolen og repræsenterer dermed alle forældre i skolebestyrelsen.

I skolebestyrelsen vil du komme til at samarbejde med medarbejder- og elevrepræsentanter. Skolens ledelse er sekretær for bestyrelsen.

Som forældrerepræsentant bliver man valgt for 4 år. 

Hvilken indflydelse har skolebestyrelsen?

Skolebestyrelsen skal: 

  • være med til at sørge for, at skoledagen er spændende, og undervisningen gør vores børn så dygtige som muligt
  • tilrettelægge det gensidige ansvar mellem skole og forældre
  • lave politikker for mobning og trivsel
  • være med til at indføre mere bevægelse for eleverne
  • deltage i ansættelser af lærere og skoleleder
  • lave retningslinjer for klassedeling
  • lave principper for, hvordan man skal arbejde med flere voksne i samme klasse
  • have indflydelse på kommunens skolepolitik
  • vedtage ordensregler
  • godkende budgetter
  • arbejde for, at skolens fysiske rammer er i orden