Jord som ressource

”Jord som Ressource” er navnet på et projekt, hvor kommunen har givet miljøgodkendelse til at bruge jord til etablering af et rekreativt bakkelandskab.

”Jord som Ressource”, Thirup Park 1, 9800 Hjørring modtager rent og lettere forurenet jord.

Ud fra et bæredygtighedsprincip modtager ”Jord som Ressource” kun jord fra Hjørring kommune og de kommuner, som grænser op til.

Bemærk!
Inden du flytter jord til Jord som Ressource i Thirup Park, skal du anmelde det.

Anmeld jordflytning her 

Som udgangspunkt skal der tages minimum en prøve pr. 120 tons for at flytte anmeldepligtig jord til Jord som Ressource.

Der kan dog være strengere krav, hvis f.eks. jorden kommer fra et kortlagt areal.

Kontakt evt. Team Miljø og hør mere om kravene til prøveantal.

Prisen for at aflevere jord til ”Jord som Ressource” i Thirup Park er pr. 1. januar 2021:

Rent jord:                                20 kr. pr. ton

Lettere forurenet jord:           50 kr. pr. ton

For at kunne aflevere jord til ”Jord som Ressource”, skal du oprette dig som kunde hos modtageren (”Jord som Ressource).

Senest i forbindelse med anmeldelse i www.jordweb.dk skal den, der skal betale for aflevering af jorden oplyse:

  • Firmanavn
  • CVR
  • Navn
  • Tlf.
  • Adresse
  • Mailadresse

Når du opretter dig, får du tilsendt et brugernavn og et password af Hjørring Kommune.

Brugernavn og password skal bruges, når du skal have adgang til ”Jord som Ressource”.

Når du er blevet oprettet, og jorden er blevet anvist i www.jordweb.dk, er du klar til at aflevere jord til ”Jord som Ressource” i Thirup Park.

Hold lige foran porten, så censoren kan registrere det – ellers kan porten ikke åbne.

Herefter logger du dig på her

Angiv dit brugernavn og password og vælg dit projekt.

Projektnavnet vil være den adresse du har anmeldt i jordweb, at jorden er flyttet fra + det nummer jordflytningen har i jordweb.

Herefter åbner porten.

Du skal angive, hvor mange tons du har på hvert læs, hver gang du kommer derud.

 

Kontakt

Team Miljø
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring