Etablering

Hvad der står klar i lejligheden ved modtagelse, afhænger af, om borger kommer som konventions- eller kvoteflygtning.

Fælles for begge grupper er at der står en seng, en sofa, et sofabord, et spisebord og min. 2 stole klar i lejligheden ved modtagelse.
Der står en standerlampe til hvert opholdsrum og persienner er ophængt. 

Konventionsflygtninge modtager etableringspakker på asylcenteret, som Hjørring kommune forventer, at de medbringer til lejligheden.

Kvoteflygtninge flyver direkte til en nærliggende lufthavn fra en flygtningelejr i udlandet, de har derfor kun begrænset tøj med og ikke andre ejendele.
Denne gruppe får derfor en udvidet etableringspakke, med blandt andet service og sengetøj.