Beskæftigelse og integrationsprogrammet

Sagsbehandling af integrationsborgere er ikke så forskellig fra ordinær sagsbehandling på Jobcenteret - og så alligevel.

Målet for vores borgere er, som ved det ordinære jobcenter, at de opnår selvforsørgelse. Til at hjælpe dem på vej, får de et integrationsprogram at følge, som blandt andet byder på danskuddannelse og relevante aktiviteter.

Vi er i de fleste tilfælde afhængig af tolk, når vi skal mødes med borgeren. Vi har to tolke ansat (til sprogene arabisk og tigrinya). Til øvrige sprog samarbejder vi med flere regionale bureauer. 

Integrationsprogrammet

Integrationsprogrammet er den samlede betegnelse for de aktiviteter, som borgeren skal deltage i, for at have de bedste forudsætninger for at blive integreret i landet.

Det er samtidig også de aktiviteter borgeren skal følge, for at kunne modtage integrationsydelsen. Aktiviteterne inkluderer sprogskole, praktik, branchepakkeforløb eller lignende, der kan forberede borgeren på, at blive selvforsørgende i Danmark.

Hvad er vores rolle?

Beskæftigelsesmedarbejdernes hovedformål er at vejlede og hjælpe med at gøre borgeren klar til det danske arbejdsmarked.

Dette gøres gennem samtaler, hvor borgerens aktuelle situation drøftes. Samtidig aftales hvilke tiltag, der kan gøres at hjælpe borgeren i den rigtige retning. Det er vigtigt at forstå, at sagsbehandleren ikke kan give borger et arbejde, men rettere skabe kontakten mellem arbejdsgiver og borgeren.