d. 19. april kl 16:00

Grundlovsceremoni 2022

Hjørring Kommune afvikler grundlovsceremonien i byrådssalen på Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring.

Tilmeldingsfristen er overskredet.

Det er alene borgere som er bosat i Hjørring Kommune der kan deltage i Grundlovsceremonien.

Forårets Grundlovsceremoni  er afholdt.
Efterårets Grundlovsceremoni planlægges, og oplysninger derom kommer her på siden snarest muligt. 

Husk:
- Send Tro-og loveerklæring i god tid til Udlændinge – og Integrationsministeriet
- Gyldig legitimation.

 

Grundlovsceremoni – Forår 2022

Folketinget vedtager to gange om året en ny lov, som tildeler statsborgerskab til nye statsborgere. Hvis du ansøger om dansk statsborgerskab, skal du deltage i en Grundlovsceremoni for at få statsborgerskab. Formålet med ceremonien er at højtideligholde og markere erhvervelsen af det danske statsborgerskab.

Hjørring Kommune afvikler to årlige Grundlovsceremonier: En i foråret og en i efteråret. Grundlovsceremonien skal holdes tidligst en måned efter og senest fire måneder efter, at den aktuelle lov om indfødsrets meddelelse er trådt i kraft.

Det er alene borgere som er bosat i Hjørring Kommune der kan deltage i Grundlovsceremonien.

For at blive dansk statsborger skal du inden 2 år efter, at den lov om indfødsret du er optaget på er trådt i kraft, deltage i en grundlovsceremoni, hvor du skriver under på en særlig ceremonierklæring. Ceremonien højtideligholder og markerer det øjeblik, hvor du bliver dansk statsborger.

Om ceremonien

Grundlovsceremonien er afholdt.

Her skal den nye statsborger til ceremonien underskrive en erklæring om, at ansøger vil overholde Danmarks Riges Grundlov og respektere de grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati, samt udveksle håndtryk med Hjørring Kommunes borgmester.

Deltagere må medbringe to gæster til ceremonien.

Tilmelding

Tilmeldingsfristen til Grundlovsceremonien i foråret 2022 er overskredet.

Medbring legitimation og blanket til ceremonien

Du medbringe ét af følgende gyldig legitimation:
Opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark.
Eller pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz.
Eller pas udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de i nr. 1 og 2 nævnte lande, og hvori der er isat en opholdssticker.

Er du ikke i besiddelse af en af ovenstående gyldig legitimation, skal du ansøge Udlændinge- og Integrationsministeriet om tilladelse til at benytte anden form for legitimation ved ceremonien. Vær opmærksom på dette i god tid inden ceremonien.