"Værestedet" i Hirtshals

"Værestedet" i Hirtshals

"Værestedet" er for dig, der er over 18 år med et misbrug eller til dig der er socialt isoleret og ensom

"Værestedet" er et stoffrit værested, hvor der er plads til alle, som giver plads til alle. Hos os finder du tryghed, støtte, omsorg og et socialt fællesskab med ligestillede.

Hvad tilbyder vi?

Vi er et åbent uvisiteret værested uden personregistrering og behandling. Vi tilbyder dig nogle gode og trygge rammer, der kan være med til at bringe stabilitet og overskud ind i dit liv.

Fra vores gode køkken tilbydes der alle hverdage to sunde og billige måltider. Derudover laver vi mange fælles aktiviteter i og ud af huset, som fx biografture, friluftsture og sport samt fællesspisning. Vi forsøger, at inddrage brugerne i så meget som muligt efter lyst og evne.

Forebyggende omsorgsarbejde

Som bruger af "Værestedet" har du muligheden for og tilbuddet om at få socialfaglig rådgivning. Rådgivningen kan handle om muligheder for behandling for stofmisbrug og andre sociale forhold.

Som en del af Værestedet forebyggende omsorgsarbejde, har vi tilknyttet en medarbejder, hvis vigtigste opgave er, at støtte socialt udsatte og isolerede misbrugere og hjemløse.

Opgaven går i sagens kerne ud på, at bygge broer imellem de eksisterende sundhedstilbud og de mest belastede stofafhængige og hjemløse, der ikke formår at gøre brug af andre relevante myndigheder og kommunale tilbud.

Du skal ikke visiteres til kontakt med den opsøgende medarbejder – kontakten formidles via Værestedet.

Hvem er vi?

Vores medarbejdersstab er tværfagligt sammensat af socialfagligt personale. Staben består af pædagoger, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.

For at opretholde og sikre, at vi arbejder ud fra de bedste arbejdsmetoder og teorier, gennemgår vi alle kontinuerligt efter- og videreuddannelser. Vi ligger store kræfter i, at der i alt vores arbejde tages afsæt i et helhedsorienteret menneskesyn og en anerkendende grundholdning, der bygger på princippet om gensidigt ligeværd og dialog mellem mennesker, hvor hjælp til selvhjælp er nøgleord.

"Værestedet"
N.C Jensensgade 2B
9850 Hirtshals
Tlf.: 72 33 57 15

Telefontider
Mandag-torsdag: kl. 8.00-15.30
Fredag: kl. 8.00-15.00

Afdelingsleder
Rikke Gaardsted Hoff
Tlf.: 41 22 56 37

Læs mere i vores folder her