De socialpsykiatriske dagtilbud

De socialpsykiatriske dagtilbud henvender sig til voksne borgere , der har en psykisk sårbarhed eller en psykiatrisk lidelse, og som har lyst til socialt samvær og aktiviteter med ligestillede.

Hjørring Kommunes samordnede socialpsykiatriske dagtilbud omfatter:

Målet er at skabe en sammenhæng i viften af dagtilbud, således at du kan få netop den støtte, som til enhver tid matcher dine behov.

Tilbuddene er uvisiterede – med undtagelse af bostøtte. Denne støtte skal du søge via Myndighed Handicap. De øvrige tilbud kan du selv kontakte eller opsøge.

Hvad er formålet med dagtilbuddene?

Hjørring Kommunes mål er, at borgere med psykisk sårbarhed eller psykiske lidelser får mulighed for at leve et hverdagsliv så nær det almindelige som muligt, og får mulighed for aktiv deltagelse i samfundets aktiviteter.

Dagtilbuddene understøtter borgernes med- og selvbestemmelsesmuligheder og støtter brugerne i at opnå og udvikle et aktivt hverdagsliv på egne præmisser. Derfor er tilbuddene tilrettelagt således, at der ved planlægning og igangsættelse af aktiviteter og støtte tages udgangspunkt i at styrke brugernes ressourcer og kompetencer.

Brugerindflydelse

I henhold til lov om social service skal kommunen sikrer, at brugerne får mulighed for at få indflydelse på tilbuddenes aktiviteter m.m.

I samværs- og aktivitetstilbuddene sker brugerindflydelsen via Brugerrådene og i Idrætstilbuddet via bestyrelsen for IFS (Idrætsforeningen for sindslidende).

Det er Hjørring Kommunes mål, at brugerne får mulighed for at påtage sig mest muligt ansvar for tilbuddenes daglige drift – herunder aktivt deltagelse i planlægning og udførelse af de daglige rutiner og opgaver, der er knyttet til samværs- og aktivitetstilbuddenes drift. For at støtte brugernes aktive deltagelse vil personalet ikke gøre noget for men gøre nogetsammen med brugerne.

Hvem er vi?

I dagtilbuddene møder du fagligt uddannede og erfarne medarbejdere med basisuddannelser som pædagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter eller social- og sundhedsassistenter, der har relevante efter- og/eller videreuddannelser. Afdelingslederen på samtlige dagtilbud er Torben Svendsen, som kan kontaktes på tlf. 72 33 56 54 eller e-mail torben.svendsen@hjoerring.dk.

Hvordan møder vi dig?

Personalets faglige værdier bygger på respekt, faglighed og ansvar. Personalet, du møder, arbejder professionelt og målrettet med Hjørring Kommunes vision om at yde støtte efter ”Hjælp til selvhjælps”-princippet. Det betyder, at du vil få støtte og vejledning med det mål, at du bliver bedst muligt i stand til at klare dig ved egen kraft og på egne præmisser.

Personalet primære opgaver er at støtte dig i at blive en aktiv bruger og samarbejdspartner med det mål, at du får mulighed for at tage aktiv del og medansvar for dagtilbuddene aktiviteter og opgaver.Personalet støtter dig og de øvrige brugere i at udvikle og skabe sociale fællesskaber med det mål at forebygge isolation og ensom blandt brugerne.

Personalet har mulighed for at støtte og guide dig til at søge de tilbud, som giver mest mening i forhold til dine ønsker og behov for at skabe et meningsfuldt hverdagsliv. 

Borger støtter borger

Alle aktiviteter og opgaver i værestederne bygger på principperne om, at alles bidrag til de daglige aktiviteter og opgaver er vigtige og nødvendige for at kunne udvikle gode og aktive væresteder med gode sociale relationer mellem brugerne og mellem brugerne og medarbejdere.

Et af de bærende principper for de sociale relationer i værestederne er at borgere er støtterborgere. Det betyder, at alle brugere støttes til i videst muligt omfang at støtte og hjælpe hinanden i forhold til at klare de daglige aktiviteter og opgaver og mestre de sociale relationer og udvikle netværk.

Hvordan vil vi have det med hinanden?

For at alle brugere og medarbejdere kan have det godt med hinanden, er det vigtigt:

  • At vi anerkender og respekterer hinanden som ligeværdige med vores forskelligheder
  • At vi alle tager ansvar for at skabe en god stemning og tone mellem os
  • At vi er ordentlige med hinanden og taler pænt med og om hinanden
  • At vi løser uenigheder og konflikter i dialog og samarbejde og ikke ved vold, trusler eller chikane mod hinanden

 Praktiske oplysninger

  • Du skal ikke betale for at benytte samværs- og aktivitetstilbuddene, det opsøgende team eller bostøtten, men du skal betale kontingent for at være medlem af Idrætsforeningen IFS.
  • I samværs- og aktivitets tilbuddene skal du betale for materialer m.m. ved de aktiviteter, som du benytter
  • I alle tilbuddene gælder Hjørring Kommunes rygepolitik – det betyder, at der ikke må ryges på samværs- og aktivitetsstederne og Idrætstilbuddenes lokaler eller i hjemmet, når der er personale