Bostøtteordningen

Bostøtteordningen er et visiteret tilbud indenfor socialpsykiatrien i Hjørring Kommune, som ydes i henhold til Loven om social service, §85.

Formålet er at bidrage til at skabe en tilværelse for den enkelte på egne præmisser, så borgeren kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner.

Hvem er vi?

Vi er et team af fagligt veluddannede og erfarne medarbejdere med basisuddannelser som pædagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter, socialrådgivere eller social- og sundhedsassistenter og har relevante efter- og/eller videreuddannelser.
Medarbejderne har tavshedspligt.
 

Hvad går støtten ud på?

Med udgangspunkt i borgerens recovery-proces vil støtten f.eks. kunne bestå af

  • hjælp til planlægning og strukturering af dagligdagen
  • træning af sociale og praktiske færdigheder
  • støtte til deltagelse i aktiviteter udenfor hjemmet fx værested, Idræt for Sindslidende (IFS) m.m.
  • støtte til at opretholde kontakten til sit sociale netværk eller offentlige instanser
  • støttende samtaler

Hjælp til selvhjælp er den grundliggende værdi i samarbejdet med borgeren - vi gør ikke noget for borgeren - men sammen med borgeren. Med det formål at borgeren bliver så selvhjulpen som muligt.

Støtten ydes individuelt eller i grupper og kan bl.a. foregå i

  • Eget hjem
  • Socialpsykiatriens væresteder i Hirtshals, Vrå, Hjørring og Sindal. Borgeren skal ikke betale for den socialpædagogiske støtte, men borgeren skal betale for ledsagende personales deltagelse og aktiviteter, herunder kørsel.

Hvem bevilliger støtten?

Støtten ydes efter ansøgning og individuel vurdering af Myndighed Handicap (se kontaktinfo nederst). Ansøgningsskema udleveres også her igennem. Alle offentlige og private instanser kan henvise.

Læs mere om bostøtteordningen her