Aktørinvolvering

Med det nye teaterhus satser Vendsyssel Teater stort på aktørinvolvering

En mangfoldighed af vante og uvante aktører inviteres indenfor i huset for at skabe kulturelle arrangementer, der bygger bro mellem Vendsyssel Teater og det at gå i teater.

Vendsyssel Teater er ALLES teater. Og ikke nok med det! Der sker også en masse ekstra i det nye hus – det kalder vi ”Vendsyssel Teater &”. Glæd dig til Vendsyssel Teater & klassiske koncerter, koraftener, talentshows, frokostunderholdning, poetry slam, børnedage & meget mere.

De mange forskellige kulturelle aktiviteter bliver dermed en opgave, der giver Vendsyssel Teater merværdi på kort og lang sigt.

Gennem aktørinvolveringen gives modtagerne redskaber til at forstå og forholde sig til Vendsyssel Teaters indhold ved at nedbryde barrieren og tage dialogen uden for teatersalen.

Idéen er at skabe dynamiske mødesteder, nye lag og hele tiden skabe nye elementer, der fastholder og tiltrækker gæster, så teatret åbnes op for nye såvel som gamle målgrupper. Det  er en ny måde at tænke kulturel dannelse på, og teatret skal være dynamoen for denne kulturelle dannelse på tværs af aktørerne. Dette vil skabe varige relationer og en ny forståelse af teaterverdenen.

Følg ”Vendsyssel Teater” på Facebook og hold dig orienteret om pop-ups, events og smagsprøver på det kommende program:

”Vendsyssel Teater” på Facebook