Kulturalliancen

Er du musiker, tekniker, danser, eventmager m.m.? Og har du en idé til et talentudviklingsprojekt i Hjørring eller Frederikshavn kommune? Så kan du søge penge til din idé fra Kulturalliancens Talentudviklingspulje.

Kulturalliancen - et "grænseoverskridende" kultursamarbejde.

Kulturalliancen er en kulturaftale imellem Frederikshavn og Hjørring kommune. Puljen kan søges til talentudvikling indenfor kulturprojekter i Hjørring og/eller Frederikshavn Kommune. Eller projekter der har deltagelse af borgere fra Hjørring og/eller Frederikshavn Kommune.

Puljen har til formål at støtte talentudvikling indenfor alle tænkelige kulturelle udtryksformer - eksempelvis litteratur, scenekunst (dans, teater m.m.), nycirkus, klassisk og rytmisk musik, billedkunst, litteratur, film/foto m.m. Både store og små projekter kan opnå støtte.

Hvordan søger jeg?
Puljen søges løbende og ansøgningen behandles hurtigt. Du kan forvente svar indenfor 14 dage.

Send en ansøgning til mawa@frederikshavn.dk eller leif.jakobsen@hjoerring.dk. Ansøgningen skal indeholde 

  1. Præsentation af ansøger
  2. Kort beskrivelse af projektet
  3. Beskrivelse af forventet effekt af projektet
  4. Budget

Find flere detaljer
Her finder du en "Detaljeret beskrivelse af talentudviklingspuljen"

Mere info
Har du spørgsmål til Alliancens Kulturpulje, kan du henvende dig til kulturkonsulent Marie Weiergang, tlf. 5171 1775, mawa@frederikshavn.dk eller kulturkonsulent Leif Lund Jakobsen, tlf. 4122 4891, leif.jakobsen@hjoerring.dk.Du kan også læse mere på www.facebook.dk/kulturalliancen