Invitation til dig der vil noget med din sport i din forening

Til dig, der spiller, løber, svømmer, kæmper og hopper på højt niveau. Til trænere og ledere der arbejder med unge der træner målrettet.

Denne aften vil vi sætte fokus sund og rigtig træning for dig der kan og vil noget med din træning.

Aftenens program:

Velkomst, oplæg ved Mathias, spørgsmål, sandwich og mulighed for at møde andre der træner seriøst.

Oplægsholderen Mathias Vedsø Kristiansen
Er selv udøver på nationalt og internationalt højeste plan, kandidat i Idræt ved Aalborg Universitet, underviser og forsker i træningsfysiologi, DIF diplomtræner, har trænet elitesportsudøvere på højeste plan indenfor håndbold, fodbold, kampsport, svømning mm og specialkonsulent i fysisk træning.

  • kosttilskud (omfang og risici)
  • søvn og restitution
  • træningsplanlægning

Arrangementet finder sted:

Onsdag d. 13. November, Kl. 17.00 til 20.00
Park Vendia, Thomas Morildsvej 11, Hjørring

Tilmeldingsfrist: hurtigst muligt og senest 21. oktober 2019. 
Til sfr@hjoerring.dk - Tilmelding er bindende

Vi glæder os til at se jer!


Hjørring Kommunes Eliteidrætsråd og Anti Doping Netværk
(det er gratis at deltage for Eliteidrætsrådets medlemsforeninger, trænere og ledere i disse foreninger samt instruktører i fitnessforeninger og centre. Der er plads til ca. ti deltagere pr. forening)

Yderligere info om dagen

Formålet er at give dig en praktisk gennemgang af hvad der kan siges at udgøre en sund og rigtigt kost i forbindelse med træning, samt i hvilket omfang kosttilskud bør indtages og hvilke risici dette eventuelt måtte medføre.

Derudover vil søvn og restitutions betydning i forhold til en sund og rigtig tilgang til træning blive gennemgået sammen med praktiske videnskabeligt funderede anbefalinger til optimering af disse.

Sidst med ikke mindst vil oplægget tage et kritisk blik på konceptet træningsplanlægning, og forsøge at illustrere hvorfor den samme træning giver vidt forskellige resultater for forskellige mennesker og hvad det kan betyde for hvordan du i fremtiden planlægger træning.

Målgruppe

Idrætsudøvere der vil noget med deres træning - hold der spiller, træner og kæmper på højt niveau.

Trænere i Eliteidrætsrådets foreninger.

Fitnessinstruktører i private og foreningsbaserede motionscentre.

Idrætsprofilstuderende på UCN mm

Yderligere om oplægsholderen

Under overskriften ”Sund og rigtig træning”, vil dette oplæg omhandle en praktisk tilgang til kost og kosttilskud, søvn og restitution, samt træningsplanlægning. Formålet er at give dig en praktisk gennemgang af hvad der kan siges at udgøre en sund og rigtigt kost i forbindelse med træning, samt i hvilket omfang kosttilskud bør indtages og hvilke risici dette eventuelt måtte medføre.

Derudover vil søvn og restitutions betydning i forhold til en sund og rigtig tilgang til træning blive gennemgået sammen med praktiske videnskabeligt funderede anbefalinger til optimering af disse.

Sidst med ikke mindst vil oplægget tage et kritisk blik på konceptet træningsplanlægning, og forsøge at illustrere hvorfor den samme træning giver vidt forskellige resultater for forskellige mennesker og hvad det kan betyde for hvordan du i fremtiden planlægger træning.

Oplægsholder

Mathias Vedsø Kristiansen er uddannet DIF diplomtræner niveau 3, i styrketræning og fysisk træning fra Aalborg Sportshøjskole i 2006. Derudover er han uddannet på Aalborg Universitet, hvor han i 2010 færdiggjorde en bachelor grad i Idræt, i 2012 færdiggjorde en kandidat grad i idræt og i 2015 modtog PhD-graden.

Han er pt ansat på Aalborg Universitet som Associate Professor ved Sport Sciences forskningsgruppen hvor han blandt andet underviser træningsfysiologi samt forsker i effekter af styrketræning.

Udover hans formelle uddannelse har han siden 2006 dyrket styrkeløft på internationalt plan, og har blandt andet vundet DM i styrkeløft 10 år i træk (2009-2018). Han har desuden opnået en 8. plads til henholdsvis EM og VM som bedste placering og vandt i 2013 de vest europæiske mesterskaber i styrkeløft. Hans bedste løft tæller et squat på 365kg, et bænkpres på 257,5 kg og et dødløft på 317,5 kg.

Ved siden af sin egen aktive karriere som eliteidrætsudøver har Mathias desuden fungeret som fysisk træner siden 2006, og har blandt andet trænet elitesportsudøvere indenfor håndbold, fodbold, kampsport, svømning, surf sport, vægtløftning og styrkeløft. Han har siden 2013 fungeret som landstræner for det danske landshold i styrkeløft og fungerer derudover som specialkonsulent i fysisk træning ved Thisted kommune, hvor hans primære opgave er at rådgive kommunens eliteklubber i forhold til optimering af deres fysiske træning. Som træner har han opnået at vinde et hav af danske mesterskaber og nordiske mesterskaber i styrkeløft, adskillige guld, sølv og bronze medaljer til EM og VM i styrkeløft, samt en enkelt verdensrekord i disciplinen squat.