Olietanke

Ulovlige olietanke kan blive en dyr fornøjelse. Hvis din olietank er for gammel eller på anden måde ulovlig skal du selv betale for oprydningen af forureningen i tilfælde af uheld!

Sløjfning og etablering af olietanke

Sløjfningen skal meddeles skriftligt til kommunen, senest 4 uger efter sløjfningen er foretaget. Opsætning af en ny olietank skal meddeles skriftligt til Hjørring Kommune senest 14 dage inden etableringen. 

Indberet oplysninger om olietank

Hvornår skal din olietank sløjfes?

En olietank holder desværre ikke evigt, og du bør derfor tjekke hvor gammel din olietank er.

På olietankens prægeplade kan du aflæse tankens alder. Prægepladen findes ofte øverst på håndtaget på overjordiske tanke og omkring påfyldningsstudsen på nedgravede tanke. Hvis du ikke kan aflæse alderen, men har godkendelsesnummeret, så kan du måske finde ud af, hvor gammel tanken er. Hvis du ikke kender alderen på din overjordiske olietank skal den sløjfes nu. Kender du alderen på tanken så tjek sløjfningsterminerne for olietanke.

Indberet her når du fjerner din gamle olietank

Din forsikring dækker ikke en ulovlig olietank!

Hvis tanken er for gammel, og dermed ulovlig, skal du være opmærksom på at forsikringen ikke dækker i tilfælde af uheld.

Det er vigtigt vi har de korrekte oplysninger om fabrikationsår. så kan vi hjælpe dig med at huske på at få tanken sløjfet inden den blive ulovlig.

Vær opmærksom på, at sker der uheld ved brugen af en ulovlig olietank, dækker den fælles villatanksforsikring ikke. I tilfælde af uheld, skal du derfor selv betale for oprydningen af forureningen. Den fælles forsikringsordning gælder kun for olietanke, der anvendes til boligopvarmning - bruger du transportdiesel som fyringsmiddel dækker forsikringen ikke.

Læs mere i denne folder fra Miljø- og Fødevarministeriet

Tjek din olietank

Tjek din BBR i forhold til olietanke

På din BBR meddelelse vil olietanke fremstå som tekniske anlæg, og være beskrevet i starten af din BBR meddelelse.

Har du modtaget et brev vedr. sløjfning af en gammel olietank, men tænker: ”at det er da lang tid siden, at den tank blev fjernet” eller ”at der aldrig har været en tank på min ejendom”, så hjælp os – Indsend relevante oplysninger via Byg & Miljø. Derved skal vi ikke senere ulejlige dig for at få de korrekte oplysninger. Vi ved, at der er mange olietanke, som vi ikke har oplysninger om.

Du kan derfor hjælpe os og dig selv, ved at tjekke oplysningerne om dine olietanke i BBR. Du kan finde den nyeste udgave af BBR meddelelsen via www.ois.dk

Er oplysningerne ikke ens, send da de korrekte oplysninger til os. Det er din forpligtigelse, som grundejer, at oplysningerne i BBR er korrekte. Så hjælp os med at hjælpe dig.

Indsend rettelse til BBR

Bliver din olietank ulovlig i 2017

Følgende sløjfningsterminer er gældende for tanke u/6000 liter:

  • Nedgravede ståltanke fra før 1977 eller med ukendt fabrikationsår er ulovlige og skal sløjfes hurtigst muligt

  • Nedgravede ståltanke fra 1977 skal sløjfes senest 31.12.2017

  • Overjordiske olietanke fra før 1987 eller med ukendt fabrikationsår er ulovlige og skal sløjfes hurtigst muligt

  • Overjordiske olietanke fra 1987 skal sløjfes senest 31.12.2017

Fjern olietank fra BBR / indberet ny olietank på BBR