Testside - kvalitetsstandard

Plejeboliger er for borgere, der har et omfattende og varigt behov for pleje og praktisk hjælp hele døgnet.

Plejepersonalet sikrer via en tæt kontakt, at du kan føle dig tryg i hverdagen og at du får den nødvendige hjælp og pleje døgnet rundt. 

For at du kan søge, er det et krav, at du ikke kan klare dig selv i din nuværende bolig, selvom der ydes hjælp eller den nuværende hjælp sættes op.

 

Hvordan søger jeg?

Du søger en plejebolig ved at indsende din ansøgning til Myndighedsafdelingen for Ældre.

Er du ikke selv i stand til at søge, kan du få en pårørende til at søge, via en fuldmagt.

Ansøgningsskema til plejebolig

Myndighedsafdelingen har op til 4 uger til at behandle din ansøgning og visitere dig til en plejebolig, du kan derfor vente at høre fra dem inden 4 uger.

 

 

Venteliste, boliggaranti og praksis for tildeling

Venteliste og boliggaranti

Du bliver automatisk optaget på ventelisten når din ansøgning er behandlet og hvis du er berettiget til en plejebolig.

Når du er optaget på ventelisten, skal du have tildelt en bolig senest 2 måneder efter og boligen skal være klar til indflytning senest 2 uger efter, de 2 måneder er gået. Der går altså maksimalt 2 måneder og 2 uger, fra du er optaget på ventelisten til du kan flytte ind i din nye plejebolig.

Din ægtefælle eller samlever kan flytte med ind i plejeboligen sammen med dig, også selvom ægtefællen ikke opfylder kravene til en plejebolig.
Hvis ansøgeren dør inden der er tildelt en plejebolig, laves der en ny vurdering af, om ægtefællen stadig har behov for at stå på ventelisten

Praksis for tildeling

Alle boliger fordeles efter behov, dvs., at den der har det største behov, får den første ledige bolig.

  • Som udgangspunkt tages hensyn til dine ønsker, hvis det er muligt.

  • Siger du nej til den tilbudte bolig, foretages der altid en vurdering af, om der stadig er behov for en plejebolig

  • Siger du nej flere gange eller har du ikke længere et akut behov, revurderes plejeboligansøgningen.

Akut boligbehov:

Er der tale om et akut boligbehov, hvor din tilstand er ændret, så du ikke kan udskrives fra fx sygehus til din nuværende bolig, får du første egnede plejebolig og det forventes at du siger ja.

 

 

Hvad koster det?

Huslejen varierer fra bolig til bolig, alt efter størrelse og placering og der skal betales indskud og husleje ved tildeling. Der kan søges boligstøtte og boligindskudslån som ved enhver anden bolig.

Du søger Boligstøtte hos Udbetaling Danmark. 

Søg og beregn boligstøtte

Du søger om Boligindskudslån hos Borgerservice

Søg Boligindskudslån

 

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om plejeboliger, læse hele kvalitetsstandarden eller hente en folder, kan du gøre det her.

Link til folder om plejebolig

Link til hele kvalitetsstandarden