Tårs skole

Læsning i 0. klasse:

Formål:
Det overordnede mål er at styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder, samt at gøre eleverne sprogligt parate til den remtidige læse- og sprogindlæring.

Der arbejdes mod:

• at styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder.
• at give eleverne mulighed for at erfare, at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden.
• at stimulere elevernes begyndende læse- og skrivelyst.
• at gøre eleverne sprogligt parate til den fremtidige læseindlæring.

Faste tiltag i undervisningen i 0. klasse:

• Der arbejdes systematisk med indlæringen af de tre alfabeter (navn, udseende, lyd). Vi bruger materialet “Hop ombord i lyd og ord” - et fastlagt program med legende indgang til indlæring af bogstav/lyd understøttet af håndfonemer.
• Dialogisk læsning - fokus på ordkendskab og tekstforståelse via oplæsning.
• Børnestavning.
• Bevægelse i undervisningen.

Tegn på læring i 0. klasse:

• Eleven har lyst til at læse, og kan i et vist omfang pjatte med ord og rim.
• Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning.
• Eleven kan ”legeskrive” og lidt senere ”børnestave”.
• Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling.
• Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier.
• Eleven kan indgå i samtale og dialog.
• Eleven forstår sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd.
• Eleven har et begyndende kendskab til de tre alfabeter.

Evaluering i 0. klasse:

• I september og maj foretager børnehaveklasseleder en sprogvurdering. Her testes eleverne i bogstavkendskab, fonologisk opmærksomhed samt ordkendskab. Læsevejleder foretager en individuel prøve med de børn, der ikke klarer læseevaluerings-opgaverne tilfredsstillende.
• Ordblinderisikotesten – maj.

Vurderinger og test i 0. klasse:

Fonologi/sprog-kursus

Det kan forældrene gøre:

Før I læser:

• læse bogens titel, forfatterens og illustratorens navn.
• tale om billedet på bogens forside.
• tale om, hvad bogen kan handle om.
• læse på bogens bagside.
• se på indholdsfortegnelse eller kapiteloversigt.
• bladre i bogen og tale om billederne.
• tale om, hvad dit barn allerede ved om det, bogen handler om.

Mens I læser:

• tale om, hvad ord eller vendinger betyder.
• tale om, hvad I ser på billederne.
• pege på billeder og tekst.
• læse et afsnit ad gangen og tale om, hvad det handler om.
• tale om, hvad I tror, det næste afsnit handler om. Måske kan overskriften på næste afsnit eller billederne hjælpe dit barn til at gætte og fortælle.

Efter I har læst:

• tale om, hvad bogen handler om.
• se på bogens billeder og tale om indholdet ud fra dem.
• tale om ting dit barn genkender fra hverdagen eller andre bøger.
• tale om det dit barn synes er mest spændende eller overraskende i bogen.
• tale om nye ord og bruge ordene fra bogen i mange andre sammenhænge.
• Du hjælper også dit barn, hvis I taler om, hvordan ord og bogstaver ser ud og lyder.

Læsning i 1. klasse:

Det overordnede mål er at hjælpe eleverne til at blive gode begynderlæsere, der afkoder flydende og fejlfrit, og samtidigt forstår ordenes betydning, både isoleret og i tekstens sammenhæng.

Der arbejdes mod:

• at styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder.
• at give eleverne mulighed for at erfare, at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden.
• at stimulere elevernes læse- og skrivelyst.

Pejlemærkerne for 1. klasse er:

• Fortælle et hændelsesforløb uden hjælp.
• Samtale om tekster, eleven har hørt eller set.
• Erstatte en lytte/talesituationen med en læse/skrivesituation.
• Anvende de tre alfabeter (lyd, navn, udseende).
• Skelne mellem vokaler og konsonanter.
• Opdele lydrette ord i fonemer (enkelte lyde) og stavelser.
• Finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord.
• Læse enkle tekster med forståelse (lix 5-10).
• Skrive små tekster, som eleven selv kan gengive for andre gennem ”børnestavning”.
• Kunne omsætte lyd og bogstaver til ord.

Faste tiltag i undervisningen i 1. klasse:

• Der arbejdes systematisk med indlæringen af de tre alfabeter (navn, udseende, lyd).
• Arbejde med opbygning af ordforråd gennem ordbetydningskort, rim og remser, udtale og skrivning af nye ord.
• Træne de 120 ord.
• Mange faste daglige rutiner og gentagelser.
• Opdagende skrivning.
• Dialogisk læsning.
• Bevægelse i undervisningen.

Tegn på læring i 1. klasse:

• Eleven kan afkode tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på.
• Den forståelsesbaserede læsning kræver stor opmærksomhed og energi i søgningen efter indholdet.
• Eleven genkender kendte ord i teksten
• Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten, og korrigerer ofte sig selv.

Vurderinger og test i 1. klasse:

• Bogstavprøve 1, Ordlæseprøve 1.
• Ordblinderisikotesten – December og maj.

Indsatser i 1. klasse:

• Bogstav/lyd-kursus for de elever med røde resultater fra ordblinderisikotesten i 0- 1.klasse.

Det kan forældrene gøre:

Lad dit barn få en oplevelse af at det selv kan læse - også selvom det husker ordene eller gætter, hvad der skal stå. Dit barn anvender forskellige strategier afhængig af hvor langt det er i sin læseudvikling.
I starten vil barnet netop huske og gætte ordene ud fra billeder og handling. Efterhånden vil barnet sammenholde sine gæt med ordets første bogstav/lyd. Herefter vil det begynde at anvende alle bogstavernes lyde og trække dem sammen til ord.

STØT DIT BARNS LÆSNING AF ORD

Du kan støtte dit barns læsning af ord ved at:

• lade barnet gætte ud fra billederne eller sammenhængen.
• sige ordets første bogstav/lyd.
• opfordre barnet til at sige ordets bogstaver/lyde.
• sige første del af ordet.
• give barnet tid.
• læse ordet højt for dit barn.
• når dit barn læser noget andet, end det der står i teksten, skal du undgå at rette dit barn, medmindre det går ud over forståelsen af det læste

LÆS HØJT OG PEG PÅ ORDENE

Du kan hjælpe dit barn ved at læse bogen højt inden, det selv skal læse. I kan også læse bogen højt på samme tid.
Det er en god ide, at lade dit barn pege på ordene, når det skal læse. I starten kan du støtte ved at pege over ordene samtidig med, at dit barn peger på ordene.

Læsning i 2. klasse:

Formål:

Der arbejdes mod fortsat:

• at styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder.
• at give eleverne mulighed for at erfare, at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden.
• at stimulere elevernes læse- og skrivelyst

Pejlemærkerne for 2. klasse er:

• skelne lyde, sætte lyde/bogstaver sammen og læse nye ord.
• anvende relevante afkodningsstrategier(stave, dele og lydere).
• genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste.
• søge forklaring på ukendte ord.
• udnytte det fonematiske princip (stave lydret) = stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster.
• være klar over, at der forekommer en del undtagelser fra den indlærte staveregel.

Faste tiltag i undervisningen i 2. klasse:

• Vi læser fælles tekster med fokus på oplevelse, indhold og nye/svære ord.
• Arbejde med opbygning af ordforråd gennem ordbetydningskort, rim og remser, udtale og skrivning af nye ord.
• Makkerlæsning, ekkolæsning, begyndende selvstændig læsning.
• Der læsetrænes hjemme hver dag i ca. 15-20 minutter.
• Skrivning og læsning i tæt forbindelse.

Tegn på læring i 2. klasse:

• For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden.
• Afkodningen kræver generelt stadig opmærksomhed, og læseren går i stå under afkodning af ukendte ord i den løbende læsning; læsningen er endnu ikke flydende.
• Læseren anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkle tekster.

Vurderinger og test i 2. klasse:

• Ordlæseprøve 2, Sætningslæseprøve 1, Tekstlæseprøve 1, Staveprøve 1
• Nationale læsetest

Indsatser i 2. klasse

Bogstav/lyd-kursus for de elever med røde resultater fra ordblinderisikotesten i 1.klasse.

Det kan forældrene gøre:

Dit barn anvender forskellige strategier afhængig af hvor langt det er i sin læseudvikling. I starten vil barnet netop huske og gætte ordene ud fra billeder og handling. Efterhånden vil barnet sammenholde sine gæt med ordets første bogstav/lyd. Herefter vil det begynde at anvende alle bogstavernes lyde og trække dem sammen til ord.

STØT DIT BARNS LÆSNING AF ORD

Du kan støtte dit barns læsning af ord ved at:

• lade barnet gætte ud fra billederne eller sammenhængen.
• sige ordets første bogstav/lyd.
• opfordre barnet til at sige ordets bogstaver/lyde.
• sige første del af ordet.
• give barnet tid.
• læse ordet højt for dit barn.
• når dit barn læser noget andet, end det der står i teksten, skal du undgå at rette dit barn, medmindre det går ud over forståelsen af det læste

LÆS HØJT OG PEG PÅ ORDENE

Du kan hjælpe dit barn ved at læse bogen højt inden, det selv skal læse. I kan også læse bogen højt på samme tid.
Det er en god ide, at lade dit barn pege på ordene, når det skal læse. I starten kan du støtte ved at pege over ordene samtidig med, at dit barn peger på ordene.

Læsning i 3. klasse:

Formål:

Der arbejdes mod fortsat:

• at bevare og fortsat udvikle lysten til at læse og skrive.
• at få oplevelser og tilegne sig viden gennem læsning af forskellige genrer.
• stifte bekendtskab med uddrag af børnelitteraturen.

Pejlemærkerne for 3. klasse er:

• læse ukendte tekster med stigende hastighed.
• forstå en skriftlig arbejdsbeskrivelse i fx dansk eller matematikbogen.
• læse ukendte tekster med sikkerhed i oplæsning og forståelse (lix 15-20).
• anvende udvalgte før-, under- og efter læsestrategier.
• udnyttelse af lydfølgeregler.
• stave de almindeligste ord korrekt – 120 ord.
• arbejde med bøjningsendelser.
• anvende strategier for betingede udtalelser fx vokaltrappen til læsning og stavning

Faste tiltag i undervisningen i 3. klasse:

• Vi læser fælles tekster med fokus på oplevelse, indhold og nye/svære ord.
• Arbejde med opbygning af ordforråd gennem ordbetydningskort, rim og remser, udtale og skrivning af nye ord.
• Gentaget læsning som: makkerlæsning, ekkolæsning, læseteater osv.
• Der læsetrænes hjemme hver dag i ca. 15-20 minutter.
• Skrivning og læsning i tæt forbindelse.

Tegn på læring i 3. klasse:

• Læseren læser nu mere flydende med god forståelse.
• Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidligere.
• Læseren foretrækker typisk delvis mumlelæsning og stillelæsning.

Vurderinger og test i 3. klasse:

• DVO.
• Sætningslæseprøve 2, tekstlæseprøve 2/3.
• DVO - ordblindescreening (sept.).

Indsatser i 3. klasse:

• Udvalgte elever tilbydes efter ordblindescreening VAKS-kursus.

Det kan forældrene gøre:

LÆS HØJT MED DIT BARN
Selvom dit barn kan læse selv, bør barnet indimellem læse højt for dig.
Det giver barnet mulighed for at lytte til egen læsning og blive opmærksom på læsefejl og misforståelser. Hvis du og dit barn skiftes til at læse højt, kan det hjælpe barnet med at komme i gang med teksten og fastholde meningen i det læste. I 3. klasse kræver afkodningen stadig en del opmærksomhed, og derfor kan det være svært at forstå, det man læser.

Hjælp derfor gerne ved at tale om teksten, før dit barn læser den. I kan:

• læse tekstens titel, forfatterens og illustratorens navn.
• bladre og skimme teksten og illustrationer.
• læse bogens bagside.
• se på indholdsfortegnelse eller kapiteloversigt.
• tale om, hvad teksten kan handle om.
• tale om, hvad dit barn allerede ved om det, teksten handler om.

at tale om indholdet, mens dit barn læser den. I kan:

• tale om, hvad ord eller udtryk betyder.
• tale om illustrationer, grafer med videre.
• læse et afsnit ad gangen og tale om, hvad det handler om.
• tale om, hvad barnet tror, det næste afsnit handler om. Måske kan overskriften på næste afsnit hjælpe dit barn til at gætte og fortælle

at tale om teksten, efter dit barn har læst den. I kan:

• tale om, hvad teksten handler om, eller hvad barnet har lært.
• tale om indholdet i teksten ud fra illustrationer, grafer med videre.
• tale om ting, dit barn genkender fra sin hverdag eller andre tekster.
• tale om ting i teksten, der undrer dit barn.
• tale om, hvad dit barn synes er mest interessant i teksten.

Læsning i 4. klasse:

Når eleverne begynder på mellemtrinnet, forudsættes det, at afkodningen for de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker.
Det er nu afgørende for den videre læseforståelse, at læsningen bliver flydende (automatiseret), så eleverne opnår hurtig, præcis og udtryksfuld læsning.
For at kunne oplæse korrekt skal den automatiserede læsning med præcision og passende hastighed være på plads. Derefter skal man kende prosodiske forskelle i fx dialog, fortællerstemme, lister, versaler eller andet. Det kræver god tekstkendskab at læse og oplæse, så
forståelsen er med, og derfor er viden om tekster og læseforståelsesstrategier også afgørende.

Pejlemærkerne i 4. klasse er:

• læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel.
• anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster.
• læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier.
• søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk.
• tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad.
• udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt.

Faste tiltag i undervisningen i 4. klasse:

• Vi læser fælles tekster med fokus på oplevelse, indhold og nye/svære ord.
• Arbejde med opbygning af ordforråd gennem ordbetydningskort, rim og remser, udtale og skrivning af nye ord.
• Der arbejdes med flydende læsning via gentaget læsning som: makkerlæsning, ekkolæsning, læseteater osv.
• Der arbejdes konkret og explicit med læseforståelsesstrategier
• Der læsetrænes hjemme hver dag i ca. 15-20 minutter.
• Skrivning og læsning i tæt forbindelse.

Tegn på læring i 4. klasse:

• Læseren læser nu mere flydende med god forståelse.
• Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidligere.
• Læseren foretrækker typisk stillelæsning.
• Læsere er i stand til at referere en læst tekst.
• Læseren kan udfylde “tomme pladser” i en tekst.
• Læseren kan skelne mellem fiktion og fakta.
• Læseren kan udtrykke sig skriftligt i længere tekster.

Vurderinger og test i 4. klasse:

• Staveprøve 2, Tekstlæseprøve 4.
• Nationale test i læsning.
• Evt. ordblindetest.

Indsatser i 4. klasse:

• VAKS - fortsat fra 3.klasse.
• Ord og sætningslæsning/stavning - kursus.

Det kan forældrene gøre:

På mellemtrinnet handler det om at blive mere sikker og flydende i sin læsning. Barnet skal læse meget, og det skal læse længere og forskellige slags tekster.
Selvom dit barn kan læse selv, bør barnet indimellem læse højt for dig. Det giver barnet mulighed for at lytte til egen læsning og blive opmærksom på læsefejl og misforståelser.
Derudover skal barnet blive mere bevidst om egen forståelse og eget udbytte af teksten. Når dit barn stiller spørgsmål til teksten før, under og efter læsningen og kommer med bud på svar, lærer det at forholde sig til indholdet og forståelsen af det læste.

Læsning i 5. klasse:

For elever på mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen for de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. Det er nu afgørende for den videre læseforståelse, at læsningen bliver flydende (automatiseres), så eleverne opnår hurtig, præcis og udtryksfuld læsning.

For at kunne oplæse korrekt skal den automatiserede læsning med præcision og passende hastighed være på plads. Derefter skal man kende prosodiske forskelle i fx dialog, fortællerstemme, lister, versaler eller andet. Det kræver god tekstkendskab at læse og oplæse, så forståelsen er med, og derfor er viden om tekster og læseforståelsesstrategier også afgørende.

Pejlemærkerne i 5. klasse er:

• læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel.
• anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster.
• læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier.
• søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk.
• tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad.
• udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt.
• gengive hovedindholdet af fagtekster.
• anvende et fagspecifikt sprog i fagene.
• formulere en sammenhængende tekst med en tydelig tekststruktur.
• formulere sig i et sprog der passer til genren.
• læse lix 25-30.

Faste tiltag i undervisningen i 5. klasse:

• der arbejdes med flydende læsning via gentaget læsning som: makkerlæsning, ekkolæsning, læseteater osv.
• der arbejdes konkret og explicit med læseforståelsesstrategier.
• der læsetrænes hjemme hver dag i ca. 15-20 minutter.
• fælles romanlæsning og genrelæsning.
• skrivning og læsning i tæt forbindelse, hvor og eleverne skal vænnes til at iagttage tekststrukturer og genretræk og reproducere dem i egne tekster
• eleverne lære at analysere og forstå stadig mere komplekse tekster.
• elevernes fortsatte arbejde med udvikling af ordforråd og begreber.
• læsning og skrivning udvikles i et fortsat samspil.

Tegn på læring i 5. klasse:

• Eleverne læser alderssvarende tekster hurtigt og sikkert, og med god forståelse.
• Eleverne er i stand til at anvende afkodningsstrategier, når de møder ord, de ikke kender. Et eksempel på en afkodningsstrategi kan være stavelsesdeling eller morfemgenkendelse.
• Eleverne er i stand til og kan anvende forskellige hukommelsesstrategier.
• Eleverne kan udfylde “tomme pladser” i en tekst.
• Eleverne kan udlede hovedindholdet og delemner i en tekst.
• Kan finde argumenter for og imod i argumenterende tekst.
• Eleverne kan udtrykke sig skriftligt i længere genre-bestemte tekster.

Vurderinger og test i 5. klasse:

• Staveprøve 3, Tekstlæseprøve 5/6
• Evt. ordblindetest.

Indsatser i 5. klasse:

• Tilpasset læseløft til de elever, som ikke endnu har opnået automatiseret læsning.

Det kan forældrene gøre:

På mellemtrinnet handler det om at blive mere sikker og flydende i sin læsning. Barnet skal læse meget, og det skal læse længere og forskellige slags tekster.

Selvom dit barn kan læse selv, bør barnet indimellem læse højt for dig. Det giver barnet mulighed for at lytte til egen læsning og blive opmærksom på læsefejl og misforståelser.
Derudover skal barnet blive mere bevidst om egen forståelse og eget udbytte af teksten. Når dit barn stiller spørgsmål til teksten før, under og efter læsningen og kommer med bud på svar, lærer det at forholde sig til indholdet og forståelsen af det læste.

Læsning i 6. klasse:

For elever på mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen for de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. Det er nu afgørende for den videre læseforståelse, at læsningen bliver flydende (automatiseres), så eleverne opnår hurtig, præcis og udtryksfuld læsning.
For at kunne oplæse korrekt skal den automatiserede læsning med præcision og passende hastighed være på plads. Derefter skal man kende prosodiske forskelle i fx dialog, fortællerstemme, lister, versaler eller andet. Det kræver god tekstkendskab at læse og oplæse, så forståelsen er med, og derfor er viden om tekster og læseforståelsesstrategier også afgørende.

Pejlemærkerne i 6. klasse er:

• Hurtig og sikker læsning med god forståelse.
• Opdage egne forståelsesproblemer og anvende relevante strategier til at afhjælpe dem og få overblik over teksten.
• Udlede dele af ords betydning fra konteksten.
• Anvende et fagspecifikt sprog i fagene.
• Anvende grafiske modeller til at få overblik over teksten.
• Anvende forskellige læseteknikker tilpasset formålet med læsningen.
• Formulere en sammenhængende tekst med et sprog der passer til genren.
• Viden om fagteksters struktur.
• Læse lix 30-35.

Faste tiltag i undervisningen i 6. klasse:

• Arbejde med ordkendskab ud fra explicitte ordkendskabsmodeller.
• Der arbejdes konkret og explicit med læseforståelsesstrategier.
• Der læsetrænes hjemme hver dag i ca. 15-20 minutter.
• Fælles romanlæsning og genrelæsning.
• Skrivning og læsning i tæt forbindelse, hvor og eleverne skal vænnes til at iagttage tekststrukturer og genretræk og reproducere dem i egne tekster.
• Eleverne lære at analysere og forstå stadig mere komplekse tekster.
• Elevernes fortsatte arbejde med udvikling af ordforråd og begreber. Læsning og skrivning udvikles i et fortsat samspil.

Tegn på læring i 6. klasse:

• Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål.
• Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper.
• Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier.
• Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier.
• Kende forskellige læseteknikker.
• Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad.
• Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form.

Vurderinger og test i 6. klasse:

• Staveprøve 3, Tekstlæseprøve 7/8.
• Nationale test.
• Evt. ordblindetest.

Indsatser i 6. klasse:

• Tilpasset læseløft til de elever, som ikke endnu har opnået automatiseret læsning.

Det kan forældrene gøre:

På mellemtrinnet handler det om at blive mere sikker og flydende i sin læsning. Barnet skal læse meget, og det skal læse længere og forskellige slags tekster. Selvom dit barn fuldt ud kan læse selv, bør barnet indimellem læse højt for dig. Det giver barnet mulighed for at lytte til egen læsning og
blive opmærksom på læsefejl og misforståelser.
Derudover skal barnet blive mere bevidst om egen forståelse og eget udbytte af teksten. Når dit barn stiller spørgsmål til teksten før, under og efter læsningen og kommer med bud på svar, lærer det at forholde sig til indholdet og forståelsen af det læste.

Læsning i 7. klasse:

I udskolingen øges fokus på læsning og forståelse af informerende, faglitterære tekster. Kompleksiteten i de faglige tekster fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større krav til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Faglig læsning defineres som det at læse for at lære. Via læsning af sagprosatekster tilegner læseren sig ny viden. Læsning af faglige tekster stiller følgende krav til elevernes læsefærdigheder:

• læserens faglige ordkendskab.
• læserens genrekendskab (kendskab til teksttyper).
• læserens evne til at aktivere relevant forhåndsviden om emnet og integrere ny med allerede eksisterende viden.
• læserens evne til at drage følgeslutninger.
• læserens metakognitive færdigheder (fx bevidsthed om læseformål og læseudbytte).
• læserens kendskab til særlige sproglige træk ved fagets tekster.
• læserens evne til at følge den røde tråd i teksterne

Faste tiltag i undervisningen i 7. klasse:

Arbejde med:

• Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner.
• Litterær læsning, et større antal fiktive værker af stigende sværhedsgrad og kompleksitet. Nyere og ældre danske og udenlandske fiktionstekster.
• Dansk litteraturs kanon.
• Faglig læsning. Trykte og elektroniske sagtekster i alle skolens fag.
• Elevernes selvstændige læsning.
• Højtlæsning.
• Læse og forståelses-strategier.
• Genrepædagogik.

Tegn på læring i 7. klasse:

• Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation.
• Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster.
• Læse sprogligt udviklende tekster
• Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk.
• Anvende hensigtsmæssige læseteknikker.
• Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form.
• Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert.
• Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på interne.
• Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste.
• Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur.
• Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning.
• Læse norske og svenske tekster

Vurderinger og test i 7. klasse:

• Staveprøve 4, Tekstforståelse A, B og Cloze.
• Evt. ordblindetest.

Indsatser i 7. klasse:

• Tilpasset læseløft til de elever, som ikke endnu har opnået automatiseret læsning.

Det kan forældrene gøre:

I udskolingen bygges der oven på de læsefærdigheder og kompetencer som eleven har opnået på mellemtrinnet. Ved overgangen fra mellemtrin til udskoling oplever mange børn, at læsekravene og læsemængden stiger. Der skal nu læses tekster i næsten alle fag, og arbejdet med læseforståelse, læsehastighed og faglig læsning er nu en integreret del af alle fag – ikke blot dansk.
Den tekstmængde eleven får læst, udelukkende ved at læse i skolen, er ikke tilstrækkelig til at udvikle et godt læsestandpunkt. Der skal fortsat læses i fritiden derhjemme, da læsetræning stadig er vigtig.

• Hjælp dit barn med at finde tidspunkter i løbet af dagen, hvor der er tid og ro til fritidslæsning. Det kan være om eftermiddagen, før sengetid eller hvornår der nu kan skabes tid og rum for det i jeres hjem.
• Sluk for TV, radio, computer imens der læses.
• Afsæt gerne 15 -20 minutters læsetid derhjemme.
• Se nyheder, debatprogrammer og dokumentarudsendelser på TV sammen med dit barn og snak sammen om, hvad der sker ude i verden. Omverdensforståelse øger ordforrådet og viden om verden hænger tæt sammen med læseforståelsen.

Læsning i 8. klasse:

I udskolingen øges fokus på læsning og forståelse af informerende, faglitterære tekster. Kompleksiteten i de faglige tekster fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større
krav til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Faglig læsning defineres som det at læse for at lære. Via læsning af sagprosatekster tilegner læseren sig ny
viden. Læsning af faglige tekster stiller følgende krav til elevernes læsefærdigheder:

• læserens faglige ordkendskab.
• læserens genrekendskab (kendskab til teksttyper).
• læserens evne til at aktivere relevant forhåndsviden om emnet og integrere ny med allerede eksisterende viden.
• læserens evne til at drage følgeslutninger.
• læserens metakognitive færdigheder (fx bevidsthed om læseformål og læseudbytte).
• læserens kendskab til særlige sproglige træk ved fagets tekster.
• læserens evne til at følge den røde tråd i teksterne.

Faste tiltag i undervisningen i 8. klasse:

Arbejde med:

• Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner.
• Litterær læsning, et større antal fiktive værker af stigende sværhedsgrad og kompleksitet. Nyere og ældre danske og udenlandske fiktionstekster.
• Dansk litteraturs kanon.
• Faglig læsning. Trykte og elektroniske sagtekster i alle skolens fag.
• Elevernes selvstændige læsning.
• Højtlæsning.
• Læse og forståelses-strategier.
• Genrepædagogik.

Tegn på læring i 8. klasse:

• Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation.
• Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster.
• Læse sprogligt udviklende tekster.
• Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk.
• Anvende hensigtsmæssige læseteknikker.
• Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form.
• Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert.
• Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet.
• Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste.
• Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur.
• Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning.
• Læse norske og svenske tekster.

Vurderinger og test i 8. klasse:

• Staveprøve 4, Tekstforståelse A, B og Cloze.
• Evt. ordblindetest.
• Nationale test.

Indsatser i 8. klasse: 

Tilpasset læseløft til de elever, som ikke endnu har opnået automatiseret læsning.

Det kan forældrene gøre:

I udskolingen bygges der oven på de læsefærdigheder og kompetencer som eleven har opnået på mellemtrinnet. Ved overgangen fra mellemtrin til udskoling oplever mange børn, at læsekravene og læsemængden stiger. Der skal nu læses tekster i næsten alle fag, og arbejdet med læseforståelse, læsehastighed og faglig læsning er nu en integreret del af alle fag – ikke blot dansk.
Den tekstmængde eleven får læst, udelukkende ved at læse i skolen, er ikke tilstrækkelig til at udvikle et godt læsestandpunkt. Der skal fortsat læses i fritiden derhjemme, da læsetræning stadig er vigtig.

• Hjælp dit barn med at finde tidspunkter i løbet af dagen, hvor der er tid og ro til fritidslæsning. Det kan være om eftermiddagen, før sengetid eller hvornår der nu kan skabes tid og rum for det i jeres hjem.
• Sluk for TV, radio, computer imens der læses.
• Afsæt gerne 15 -20 minutters læsetid derhjemme.
• Se nyheder, debatprogrammer og dokumentarudsendelser på TV sammen med dit barn og snak sammen om, hvad der sker ude i verden. Omverdensforståelse øger ordforrådet og viden om verden hænger tæt sammen med læseforståelsen.

Læsning i 9. klasse:

I udskolingen øges fokus på læsning og forståelse af informerende, faglitterære tekster. Kompleksiteten i de faglige tekster fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større
krav til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Faglig læsning defineres som det at læse for at lære. Via læsning af sagprosatekster tilegner læseren sig ny
viden. Læsning af faglige tekster stiller følgende krav til elevernes læsefærdigheder:

• læserens faglige ordkendskab.
• læserens genrekendskab (kendskab til teksttyper).
• læserens evne til at aktivere relevant forhåndsviden om emnet og integrere ny med allerede eksisterende viden.
• læserens evne til at drage følgeslutninger.
• læserens metakognitive færdigheder (fx bevidsthed om læseformål og læseudbytte).
• læserens kendskab til særlige sproglige træk ved fagets tekster.
• læserens evne til at følge den røde tråd i teksterne.

Faste tiltag i undervisningen i 9. klasse:

• Det forventes nu, at elevernes arbejde med læseformål og notatteknik er så automatiseret, at eleverne selvstændigt arbejder med at tilpasse notatteknikker til egne lærings og forståelsesstrategier.
• Faglig læsning prioriteres i alle fag.
• Eleverne trænes i forskellen på højtlæsning og oplæsning. I forbindelse med oplæsning af tekster arbejdes der med at lade elever vælge centrale tekststykker/uddrag som de finder særligt vigtige for tolkningen af teksten.
• På 9. årgang forudsættes, at eleverne mestrer de forskellige læsemetoder og har et bredt udvalg af forståelsesstrategier, de kan trække på.
• Der arbejdes dog stadigt med at fastholde eleverne i at være opmærksomme på hvilke læsemetoder de anvender og hvornår.
• Eleverne fastholdes og opmuntres stadig til at bruge forståelsesstrategier, når de læser.

Tegn på læring i 9. klasse:

• Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation.
• Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster.
• Læse sprogligt udviklende tekster.
• Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk.
• Anvende hensigtsmæssige læseteknikker.
• Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form.
• Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert.
• Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet.
• Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste.
• Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur.
• Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning.
• Læse norske og svenske tekster.

Vurderinger og test i 9. klasse:

• Evt. ordblindetest.

Indsatser i 9. klasse: 

Tilpasset læseløft til de elever, som ikke endnu har opnået automatiseret læsning.

Det kan forældrene gøre:

I udskolingen bygges der oven på de læsefærdigheder og kompetencer som eleven har opnået på mellemtrinnet. Ved overgangen fra mellemtrin til udskoling oplever mange børn, at læsekravene og læsemængden stiger. Der skal nu læses tekster i næsten alle fag, og arbejdet med læseforståelse, læsehastighed og faglig læsning er nu en integreret del af alle fag – ikke blot dansk.
Den tekstmængde eleven får læst, udelukkende ved at læse i skolen, er ikke tilstrækkelig til at udvikle et godt læsestandpunkt. Der skal fortsat læses i fritiden derhjemme, da læsetræning stadig er vigtig.

• Hjælp dit barn med at finde tidspunkter i løbet af dagen, hvor der er tid og ro til fritidslæsning. Det kan være om eftermiddagen, før sengetid eller hvornår der nu kan skabes tid og rum for det i jeres hjem.
• Sluk for TV, radio, computer imens der læses.
• Afsæt gerne 15 -20 minutters læsetid derhjemme.
• Se nyheder, debatprogrammer og dokumentarudsendelser på TV sammen med dit barn og snak sammen om, hvad der sker ude i verden. Omverdensforståelse øger ordforrådet og viden om verden hænger tæt sammen med læseforståelsen.