Vi går ikke i takt - men vi går ad samme sti!

Sprog-tale-læse netværk i Hjørring Kommune

Grafisk oversigt over skolerne med netværkets mål i midten
Mødekalender

Netværksmøder i skoleåret 2023-2024

Dato                                                    Tema Oplægsholder
31. aug. 2023,
kl.13:00-16:00
Læse- og skriveteknologier Anne Louise Wraa Ebbensgaard, Lektor – UCN Act2Learn
7. nov. 2023,
kl. 13:00-16:00
PIRLS – læseundersøgelse Rebekka Hegaard Gabrielsson, Videnskabelig Assistent
1. feb. 2024,
kl. 13:00-16:00
Literacy og læsning Mette Sofie Kirkedal Jensen, Lektor – UCN
25. apr. 2024,
kl. 13:00-16:00
Literacy og læsning på nettet Mette Sofie Kirkedal Jensen, Lektor – UCN
Program for netværksmøder, materialer mv.

Sprog-tale-læse netværkets Google drev

It-støtte til ordblinde og læsesvage elever

IT-støttevejledning til personale

It-støtte til ordblinde og læsesvage elever

IT-støttevejledning til forældre

Hvad vil det sige at være en ordblindevenlig skole?

Tydelighed og systematik i tiltag, retningslinjer og metoder

- af Line Leth - Lektiologisk skoleudvikling og vejledning

  • En sammenhængende og systematisk læseindsats fra bh.kl . til 2. klasse bl.a. mht. materialer og metoder.
  • Skolens læseindsats bygger på nyeste viden om læsning og læsemetoder: (syntetisk) lyd bogstav metode.
  • Underviserne har viden og kompetencer i læsemetoder og materialer.
  • Underviserne benytter metoderne systematisk og eksplicit i deres under visning.

Fordi:

  • Jo bedre eleverne lærer at læse og skrive fra skolestart, jo mindre risiko for udvikling af markante læse -/skrivevanskeligheder.
  • Usikker læseindlæring kan give falske positive i ordblindetest.
  • Procedurer for screening og testning for ordblindhed.
  • Testlæreren har ressourcer og kompetencer til af foretage en grundig analyse, og vurdering af testresultater elevens vanskeligheder, styrker og behov.
  • Forældre inddrages både før og efter testning.
  • Både procedurer og indsatser for ordblinde elever og for elever i gul kategori i ordblindetesten.

Fordi:

  • Klare procedurer sikrer ens vilkår for alle elever.
  • Grundig testning kan sikre, at eleverne får den hjælp og støtte, de har brug for.
  • Inddragelse af alle parter skaber tryghed og fælles fodslag.
  • Tydelige retningslinjer for, hvad lærere som minimum skal gøre og tage højde for, når de har ordblinde elever i deres klasser.
  • Rum og ressourcer til, at lærerne individuelt og i fællesskab kan udvikle og sparre om ordblindevenlige undervisningsmetoder.
  • Retningslinjerne er kendt af både elever, lærere, vikarer og forældre.

Fordi:

  • Retningslinjerne giver mulighed for ensartethed og fælles indsats på tværs af fagog klasser.
  • Retningslinjerne kan danne udgangspunkt for skolens arbejde med lærernes ordblindevenlige kompetencer.
  • Struktur og systematik over den faglige støtte fra bh.kl. til 9. kl.
  • Undervisningen tager udgangspunkt i nyeste faglige viden, elevernes alder og deres individuelle behov.
  • Støtten inkluderer både styrkelse af selvstændig læsning/ skrivning og kompenserende strategier (herunder LST).
  • Lærerne har de fornødne kompetencer til at varetage undervisningen.

Fordi:

  • Elevernes funktionsnedsættelse gør ofte, at de har brug for særlig faglig støtte.
  • Ordblinde elever skal bl.a. lære noget andet, og de skal træne mere.
  • Løbende kurser og forløb, hvor eleverne lærer og træner brug af LST og LST strategier elevernes individuelle behov og en bred vifte af LST løsninger.
  • Retningslinjer for brug af LST og LST strategier i almenundervisningen gennem hele skoleforløbet. Retningslinjerne er kendt af alle aktører.
  • Lærerne inddrager LST og LST strategier i deres undervisning i alle fag.
  • Alle elever får kendskab til brug af LST i løbet af indskolingsårene.

Fordi:

  • LST er for mange ordblinde elever afgørende til læring og deltagelse.
  • Det kræver grundig oplæring og vedvarende træning at blive rigtig god til at bruge LST .
  • Skolens ledelse prioriterer ressourcer til ordblindeindsatsen, og de understøtter aktivt både hele skolens og den enkelte lærers udviklingsproces.
  • Skolens læse-/ordblindevejledere har en klar arbejds- og funktionsbeskrivelse, og deres kompetencer opdateres løbende via kurser, konferencer m.v.
  • Skolens lærere har mulighed for løbende at udvikle deres pædagogik og undervisningspraksis - både individuelt og i fællesskab.
  • På skolen er der en anerkendende kultur, hvor alle elever ses som værdifulde for fællesskabet.

Fordi:

  • Ledelsens prioritering er afgørende for udviklingen af skolens kultur og praksis.
  • Vejledere/ressourcepersoner er afgørende for at understøtte lærere og ledelse.
  • Lærerne er afgørende for, at planerne kan blive til virkelighed for eleverne.
  • Forældre informeres løbende om ordblindhed og skolens ordblindetiltag - fx via opslag, mails, informationsmøder m.v.
  • Forældres viden og erfaringer inddrages – ved at spørge, lytte, informere og planlægge sammen.
  • Skolens ledelse og lærere påtager sig hovedansvaret for at skabe de bedst mulige rammer for samarbejdet.
  • Skolen etablerer evt. forældrenetværk – til at styrke både forældres og skolens viden og handlekompetencer.

Fordi:

  • Skole og hjem har forskellige ”ekspertområder” – dialog og inddragelse giver bedre mulighed for sammen at kunne styrke elevernes læring og trivsel.