Opskrivning, venteliste og udmeldelse af vuggestue

Når jeres barn er født, vil det være en god idè, hvis I snarest herefter skriver jeres barn op til vuggestue.

Opskrivning

Opskrivningen sker via den digitale pladsanvisning, og der tages -  i det omfang det er muligt - hensyn til jeres ønske om et bestemt dagtilbud.

Ved opskrivningen kan I under bemærkninger give Pladsanvisningen besked, hvis der er særlige ønsker, der skal tages hensyn til. Det kan være et behov for at få jeres barn passet på skiftende tidspunkter eller særlige ting/behov, vi skal være opmærksomme på i forhold til jeres barn.

Jeres barn kan starte i vuggestue til den 1. i en måned. I vil modtage en sms med besked om, at I har fået et pladstilbud.

Skriv dit barn op til vuggestue

Venteliste

Jeres barn kommer på venteliste til vuggestue, når barnet er skrevet op via den digitale pladsanvisning.

I har mulighed for at følge med i jeres barns placering på ventelisten til vuggestue på pladsanvisningens selvbetjeningsside. Log på med nem-id og vælg "Min side".

Følg dit barns placering på ventelisten

I skal være opmærksomme på, at der kan ske forskydninger på ventelisten:

  • Hvis et barn har særlige pædagogiske - eller sociale behov (vurderes af Dispensations udvalget).
  • Hvis et barn har søskende i dagpleje/institution, hvor der bliver en ledig plads.
  • Hvis et barn har højere anciennitet efter opskrivningsdato.

Ellers fordeles pladserne i kommunen efter følgende anvisningsregler.

  • Der fyldes først op i dagplejen. Det vil sige, at er der en ledig dagplejeplads, tilbydes denne først. Når der er fyldt op i dagplejen, anviser vi efterfølgende til vuggestue.
  • Vi tilstræber at anvise et tilbud så tæt på hjemmet som muligt.
  • Får dit barn ikke tilbudt en plads i en af ønske-institutionerne, har dit barn fortsat mulighed for at forblive på ventelisten. 

 Udmeldelse

Du kan med 1 måneds varsel, til den sidste dag i hver måned, udmelde dit barn af vuggestue, hvis I enten fraflytter eller skifter til kommunal/privat dagpleje. Ellers vil dit barn automatisk blive udmeldt af vuggestue ved overgang il børnehave.

Meld dit barn ud af vuggestue