Plads i dagplejen

Når jeres barn er født, vil det være en god idé, hvis I snarest herefter skriver jeres barn op til dagpleje

I Hjørring kommune er der digital pladsbooking, og du skal som forælder selv sørge for at booke et sammenhængende pasningsforløb frem til skolealderen. Du kan booke plads i dagpleje, vuggestue og børnehave umiddelbart efter fødslen, når dit barn har fået et CPR nummer.

Uanset hvor I er bosat i Hjørring Kommune, har I mulighed for at blive tilbudt en plads i den kommunale dagpleje. Der er kommunal dagpleje i Hjørring, Sindal, Vrå og Hirtshals.

Står du med et akut pasningsproblem, skal du rette henvendelse direkte til Dagtilbudssekretariatet på tlf. 72 33 37 00 / email: dagtilbudssekretariatet@hjoerring.dk

 

Book en plads i den kommunale dagpleje

 

Udmeldelse

Jeres barn kan med 1 måneds varsel udmeldes til den sidste dag i måneden. Dette skal ske online via den digitale pladsanvisning.

Barnet udmeldes automatisk med udgangen af den måned, hvori barnet er fyldt 2 år og 9 mdr.

 

Meld barn ud af dagpleje

 

Kontakt Dagtilbuds-sekretariatet 

Se åbningstider og kontaktoplysninger