Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan få den ønskede plads?

Hvis ikke den ønskede plads er ledig, kan du skrive dit barn op på en ønskeliste. Ønskelisten er en form for venteliste. Du kan i alt skrive dig op til fire pladser. Opskrivning på ønskeliste gør ikke, at du mister den plads, du i forvejen har booket.

Bliver der en ledig plads i det ønskede dagtilbud, opretter systemet automatisk en ønske-reservation til dit barn, og du modtager en besked på e-mail. Hvis du fortsat ønsker pladsen, skal du indenfor 72 timer logge ind og besvare dette i booking-systemet. Gør du ikke det, går reservationen videre til næste barn på ønskelisten. 

OBS: Du skal selv sørge for at holde din ønskeliste ajour i forhold til ønsket behovsdato. Er der ikke ændret i behovsdatoen i et år, bortfalder din plads på ønskelisten.