Har Hjørring Kommune pasningsgaranti?

Hjørring Kommune har pasningsgaranti for alle børn - fra barnet er 26 uger og indtil skolestart. Pasningsgarantien betyder, at alle forældre er garanteret en plads i et alderssvarende dagtilbud.

For at være omfattet af pasningsgarantien skal du booke en plads til dit barn minimum 3 måneder før, du ønsker at benytte pladsen.

Hvis du som forælder ønsker en plads i umiddelbar forlængelse af de 26 ugers barsel, har kommunen en frist på yderligere 4 uger til at tilbyde en plads.

Pasningsgarantien omfatter ikke en plads i et bestemt dagtilbud. Den lovbestemte pasningsgaranti er opfyldt, når der kan bookes en plads inden for kommunegrænsen. Vi bestræber os på, at der altid er mulighed for at booke plads inden for en radius på 10 km fra din bopæl.