Book plads i dagtilbud 0-6 år

Ønsker du at få dit barn passet i den kommunale dagpleje, vuggestue eller børnehave, skal du selv sørge for at booke plads. Det gør du digitalt - hurtigst muligt efter fødslen.

Du kan booke plads i både dagpleje, vuggestue og børnehave, når dit barn har fået et CPR-nummer. Du kan vælge frit mellem alle ledige pladser i hele Hjørring Kommune.

Du skal selv sørge for booke et sammenhængende pasningstilbud frem til dit barn skal starte i skole. Kan du undtagelsesvis ikke booke plads digitalt, skal du kontakte Dagtilbudssekretariatet.

På denne side finder du vejledning til den digitale pladsbooking samt svar på en række af de oftest stillede spørgsmål. 

Vi anbefaler, at du bruger Google Chrome, når du booker plads.

 

Forældremyndighedsindehaver, som bor sammen med barnet, kan booke og ønske plads.

Du kan booke plads til dit barn, så snart barnet har fået et CPR-nummer. Vi anbefaler,  at du booker plads hurtigst muligt efter fødslen.

Du finder den digitale pladsbooking ved at klikke på linket "Book plads" i boksen til højre, og log derefter ind med dit NemId.

Vi anbefaler, at du bruger Google Chrome, når du booker plads.

Når du er logget ind kan du vælge blandt alle ledige pladser og booke en plads. Du ved med det samme, om du har en plads. 

Systemet viser ledige pladser på den behovsdato, du har angivet. Ændrer du behovsdatoen vil udbuddet af pladser typisk også ændre sig.

Systemet viser samtidig de dagplejere/daginstitutioner, der ikke har ledig plads i den ønskede periode. Er der ikke ledig plads i den institution, du ønsker, kan du skrive dit barn på ønskeliste. Du kan have op til fire ønsker per barn. Vær opmærksom på, at din anciennitet på ønskeliste regnes fra den dag, du har oprettet dit ønske.

Du kan til hver en tid booke en ny plads og omprioritere dine ønsker. 

HUSK: For at give dit barn den bedste start skal du huske forud for opstart at aftale besøg i dagpleje/daginstitution. Tag gerne kontakt i god tid, gerne op til to måneder før startdato.

Hvis du undtagelsesvis ikke selv kan booke plads digitalt, skal du kontakte Dagtilbudssekretariatet, klik på "Kontakt Dagtilbudssekretariatet" i boksen til højre.

Brugervejledning

Dit barn kan tidligst starte i et dagtilbud, når det fylder 26 uger + 4 uger. Systemet vil automatisk angive det tidspunkt, du tidligst kan booke plads fra.

Vi anbefaler, at du booker plads til dit barn, hurtigst muligt efter fødslen. Du får automatisk adgang til den digtiale pladsbooking, så snart dit barn har fået et CPR-nummer. 

Ja, som udgangspunkt kan du frit booke plads blandt de kommunale dagplejere og daginstitutioner, der har ledige pladser.

Undtagelser er pladser, der kræver særlig visitation eller dokumentation. Disse pladser vil blive anvist i dialog med Dagtilbudssekretariatet.

OBS: Vær opmærksom på, at du både skal booke plads i vuggestue og børnehave, når du booker plads i en ikke integreret daginstitution. 

Hvis ikke den ønskede plads er ledig, kan du skrive dit barn op på en ønskeliste. Ønskelisten er en form for venteliste. Du kan i alt skrive dig op til fire pladser. Opskrivning på ønskeliste gør ikke, at du mister den plads, du i forvejen har booket.

Bliver der en ledig plads i det ønskede dagtilbud, opretter systemet automatisk en ønskereservation til dit barn, og du modtager en besked på e-mail. Hvis du fortsat ønsker pladsen, skal du indenfor 72 timer logge ind og besvare dette i booking-systemet. Gør du ikke det, går reservationen videre til næste barn på ønskelisten. 

OBS: Du skal selv sørge for at holde din ønskeliste ajour i forhold til ønsket behovsdato. Er der ikke ændret i behovsdatoen i et år, bortfalder din plads på ønskelisten.

Hvis du ønsker en anden plads, end den du oprindeligt har booket til dit barn, kan du frit booke en ny plads i ét af de dagtilbud, der har ledige pladser. 

Du søger efter ledige pladser ved at klikke på "Book plads" i Booking. Det er først i det øjeblik du klikker på "Book" ud for et specifikt dagtilbud, at du booker en ny plads. Har du en plads i forvejen, vil systemet gøre dig opmærksom på dette og bede dig bekræfte, at du ønsker at booke en ny plads.

Der er som udgangspunkt ikke begrænsning på antallet af bookinger. Dit barn kan dog kun have ét indmeldelsesforhold ad gangen – du må altså ikke optage to pladser samtidig. Systemet vil gøre dig opmærksom på, hvis der er overlap mellem dine bookinger.  

Booker du en plads, der starter før en eksisterende fremtidig plads, vil den fremtidige plads blive annulleret.

En plads kan bookes til start til den 1. i måneden.

Ja, du kan sagtens søge efter ledige pladser hos andre dagplejere/daginstitutioner, selvom du allerede har en plads. 

Når du er logget ind i Booking, skal du klikke på "Book plads"- også selvom du kun ønsker at kigge efter andre ledige pladser.

Det er først i det øjeblik du klikker på "Book" ud for et specifikt dagtilbud, at du booker en ny plads. Har du en plads i forvejen, vil systemet gøre dig opmærksom på dette og bede dig bekræfte, at du ønsker at booke en ny plads.

Hjørring Kommune har pasningsgaranti for alle børn - fra barnet er 26 uger og indtil skolestart. Pasningsgarantien betyder, at alle forældre er garanteret en plads i et alderssvarende dagtilbud.

For at være omfattet af pasningsgarantien skal du booke en plads til dit barn minimum 3 måneder før, du ønsker at benytte pladsen.

Hvis du som forælder ønsker en plads i umiddelbar forlængelse af de 26 ugers barsel, har kommunen en frist på yderligere 4 uger til at tilbyde en plads.

Pasningsgarantien omfatter ikke en plads i et bestemt dagtilbud. Den lovbestemte pasningsgaranti er opfyldt, når der kan bookes en plads inden for kommunegrænsen. Vi bestræber os på, at der altid er mulighed for at booke plads inden for en radius på 10 km fra din bopæl.

Der kan ikke ydes søskendegaranti eller fordel i dagtilbud jf. Dagtilbudsloven. Det er anciennitetsprincippet, der gælder ift. ønskelister til dagtilbud. Det betyder, at børn, der står på ønskeliste til et dagtilbud, hvor søskende i forvejen er indmeldt, kun vil blive tilbudt plads i det pågældende dagtilbud i det tilfælde, at anciennitetsprincippet overholdes, og der ikke er andre børn foran dem på ønskelisten. 

Bemærk: Det er dit eget ansvar at skrive dit barn på ønskeliste til det dagtilbud, hvor søskende i forvejen går. 

Hvis der er særlige forhold omkring dit barn, der har betydning i forhold til valg af dagtilbud, skal du sende en e-mail til dagtilbud@hjoerring.dk,og vi vil efterfølgende kontakte dig.

Særlige behov kan handle om, at du har brug for pasning på skiftende tidspunkter. Der kan også være tale om nogle særlige behov (fysiske som psykiske), som dit barn har brug for, at der bliver taget hånd om, når det skal passes.

Hvis du ønsker at få dit barn passet i en privat pasningsordning eller en privat institution, skal du selv tage direkte kontakt. Læs mere om private pasningsmuligheder her:

Privat pasning 

Private institution

Du kan med 1 måneds varsel, til den sidste dag i hver måned, melde dit barn ud af dagpleje eller daginstitution. Du skal melde dit barn ud via Dagtilbudssekretariatets digitale selvbetjeningside, klik på linket i boksen til højre.

Skifter dit barn til et andet kommunalt pasningstilbud, udmeldes det automatisk i det gamle tilbud ved indmeldelse i et nyt. Når dit barn skal starte i skole, bliver det automatisk meldt ud af børnehaven med udgangen af juli måned. 

Skal du og din familie flytte til kommunen, kan du booke en plads til dit barn, når din familie har folkeregisteradresse i kommunen, eller når din familie kan dokumentere, at I skal have bopæl i kommunen. Dokumentation kan fx være en lejekontrakt eller købsaftale. 

Kontakt Dagtilbudssekretariatet, hvis du som tilflytter ønsker at få booket en plads til dit barn.