Rådgivning til familier

Har du brug for hjælp til at løse konkrete vanskeligheder i din familie? Så tilbyder Hjørring Kommune forskellige former for gratis familieorienteret rådgivning.

Den anonyme rådgivning - for børnefamilier

Du er altid velkommen til at kontakte Den Anonyme Rådgivning, som er et gratis, anonymt tilbud til familier med børn og unge i alderen 0-18 år. Tilbuddet retter sig mod alle familier, der har brug for hjælp til at løse problemer, som vedrører deres dagligdag og familieliv.

Læs mere om Den anonyme rådgivning

Kontakt rådgiveren på dit barns skole eller dagtilbud

Du har mulighed for at søge familierelateret rådgivning hos den rådgiver i Hjørring Kommune, der er tilknyttet dit barns dagtilbud eller skole. Du kan selv eller med hjælp fra dit barns lærer eller pædagog henvende dig til rådgiveren og aftale en tid. Kontakt dit barns skole/dagtilbud for at finde ud af, hvilken rådgiver der er tilknyttet stedet.

Familieafdelingens modtagelse

Du kan søge rådgivning i Familieafdelingens modtagelse, hvis du har brug for hjælp til at løse konkrete vanskeligheder i din familie, eller hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere om Modtagelsen