Familievejledning

Hvis I bliver forældre til et barn med nedsat funktionsevne, har I mulighed for grundig rådgivning og vejledning fra kommunen.

Forældre til et nyfødt barn med funktionsnedsættelse eller forældre til et barn, hvor funktionsnedsættelsen konstateres under barnets opvækst, har ret til en samtale med en familievejleder. Familievejlederen tilbyder en helhedsorienteret rådgivning og vejledning om jeres families rettigheder og muligheder for hjælp. 

Familievejlederen har ingen kompetence til at træffe beslutninger og er derfor alene et tilbud til jer om rådgivning.

Hvor og hvornår

I vil blive blive tilbudt vejledning indenfor tre måneder efter, at kommunen har fået kendskab til, at den nedsatte funktionsevne er konstateret. Der tilbydes som udgangspunkt et hjemmebesøg, men samtalen kan også finde sted på kommunen. 

Målgruppe

Der er tale om børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Familievejledningen gives i henhold til Servicelovens § 11, stk. 8.

Læs  mere om familievejledning