Orlov til pasning af sygt barn

Alle offentlige og private ansatte har ret til at holde orlov, hvis en pårørende er alvorligt syg eller døende. Bestemmelsen gælder også børn med handicap.

Du har to muligheder:

  • du kan søge om at få plejevederlag.
  • du kan søge om at blive ansat som hjælper af kommunen.

 Du bevarer retten til arbejdsløshedsdagpenge, feriepenge og lign. 

Plejevederlag

Du kan få plejevederlag, når:

  • en læge vurderer, at levetiden vil være kort, og at der kun kan tilbydes lindrende behandling.
  • den syge/døende har et plejebehov.
  • den døende og dig er enige om pleje- og pasningsopgaven.
  • plejen kan varetages i dit eller den døendes hjem.


Om plejevederlaget

Plejevederlaget må ikke overstige din indtægt. Beløbet svarer til 1/5 gange det sygedagpengebeløb, som du har ret til ved sygdom. Husk, at plejevederlaget er skattepligtigt.

Arbejdsgivere, der betaler en ansat under orlov, kan få en refusion, der svarer til plejevederlaget. Husk, at varsle din arbejdsgiver om, at du holder orlov, samtidig med at du ansøger kommunen.

Ansat som hjælper af kommunen

Du kan blive ansat som hjælper af kommunen, når:

  • sygdommen er kronisk eller langvarig
  • alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold udenfor hjemmet.
  • plejebehovet svarer til fuldtidsarbejde
  • den syge og dig er enige om pasningsforløbet.
  • du er tilknyttet arbejdsmarkedet
  • du vurderes til at være i stand til at varetage opgaven.
Pasning af nærtstående

Bestemmelserne i servicelovens § 118 om pasning af nærtstående med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom omhandler også børn med funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom.