Hvem kan søge?

Kommunen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år, hvis barnet har en:

  • betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller
  • indgribende kronisk lidelse eller
  • indgribende langvarig lidelse.

Før merudgiften kan komme til udbetaling, skal du kunne sandsynliggøre eller dokumentere merudgifter på minimum-beløbet. Merudgifter kan være såvel løbende udgifter som enkeltudgifter. Hvis du har flere børn med handicap, er det de samlede merudgifter for disse børn, der lægges til grund ved beregningen. Beløbet til dækning af merudgifter er uafhængigt af din indtægt og er skattefrit.