Bliv netværksplejefamilie

Hvis I kender et barn i jeres familie eller øvrige netværk, der skal anbringes, har I mulighed for at blive netværksplejefamilie for barnet.

Som netværksplejefamilie skal I godkendes som plejefamilie til et bestemt barn, som I har en nær relation til i forvejen. Det kan være et barn i jeres familie, eller et barn en af jer fx er fodboldtræner eller skolelærer for.

Relationen mellem jer og barnet spiller en afgørende rolle for, om I kan blive godkendt. 

Sådan bliver I netværksplejefamilie

Det er Hjørring Kommunes familieplejeteam, der godkender netværksplejefamilier. Hvis I  ønsker at blive godkendt som netværksplejefamilie, skal I kontakte plejefamilieteamet. Se kontaktoplysninger nedenfor.