Hjemmehjælp - praktisk hjælp

Med hjemmehjælp, praktisk hjælp bliver der arbejdet med at vedligeholde og/eller forbedre dit nuværende funktionsniveau.

Formålet med ydelsen er at bidrage til renholdelse af boligen, sørge for du har rent tøj og at du har de nødvendige dagligvarer i hjemmet.

Der vil være fokus på at styrke og motivere din evne til at klare dagligdagen og fastholde din evne til at deltage i vante aktiviteter og eventuelt socialt samvær.

Sagsbehandlingstid - klik her

Ønsker du at komme i betragtning til hjemmehjælp med praktisk hjælp skal du tage kontakt til Myndighedsafdelingen for Ældre (se kontaktinfo til højre på denne side).

For at kunne få hjemmehjælp til praktisk hjælp skal du have svært ved eller være ude af stand til at udføre praktiske opgaver grundet et midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau eller særlige sociale problemer.

Ved ansøgning får du foretaget en individuel og konkret vurdering, som tager udgangspunkt i dine behov og ressourcer. 

Får du bevilget ydelsen er det en forudsætning, at du selv er til stede, når indsatsen leveres.

For at kunne få hjælp til rengøring er det desuden en forudsætning, at du ikke selv kan løse opgaven, f.eks. ved at benytte mindre belastede arbejdsstillinger, dele opgaven op eller benytte redskaber eller teknologiske hjælpemidler som f.eks. robotstøvsuger eller anden støvsuger.

Ydelsen kan blandt andet inkludere praktisk hjælp til et eller flere af nedenstående aktiviteter:

Rengøring, eksempelvis

  • Gulvvask
  • Støvsugning
  • Rengøring af badeværelse
  • Tørre støv af
  • Rengøring af hjælpemidler
  • Skifte sengelinned

Vær opmærksom på, at hjælp til rengøring omfatter et areal svarende til en 2-værelses lejlighed (65-75 m2).

Tøjvask

  • Bevilges som udgangspunkt som en ydelse leveret af vaskerierne Ellis eller Textilia.

Vask, tumbling og sammenlægning af tøj klares af et vaskeri, som kommunen har indgået aftale med. Tøjet hentes af vaskeriet hver 14. dag og leveres tilbage efter 14 dage.

Mængden af tøj, som vaskes, udgør 8 kg. tøj til enlige og 12 kg. tøj til ægtepar/samlevende. Ordningen koster 167 kr. pr. md.

Der er mulighed for tilkøb, efter aftale med vaskeriet.

Indkøb af dagligvarer

  • Planlægning af indkøb
  • Bestilling af varer
  • Sætte varer på plads
Kontakt

Myndighed Ældre

Tlf.: 72 33 55 00
man. - tirs. kl. 9.00 - 12.00
ons. lukket
tors. - fre. kl. 9.00 - 12.00

Skriv til Myndighed Ældre