Aktivitetscentrene

Er du efterlønsmodtager, pensionist og har en nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne, kan du henvises til et af Hjørring kommunes aktivitetscentre.

Aktivitetscentrenes formål er at øge brugerens livskvalitet ved at:

  • Vedligeholde og stimulere den enkelte brugers evne til at bevare egne ressourcer og færdigheder, fysisk, psykisk og socialt
  • Styrke den enkelte brugers sociale netværk
  • Fungere som aflastning for pårørende

Der kan indgå aktiviteter af både social, kulturel, kreativ og produktiv karakter samt aktiviteter der tager sigte på at vedligeholde og stimulere krop og psyke gennem bevægelse, træning og musik.

Aktiviteterne foregår i større eller mindre grupper.

Der er brugerbetaling på 16 kr. pr. dag. Den enkelte bruger betaler selv for mad og drikke, samt udflugter og materialer, der forbruges i forbindelse med aktiviteterne.

For at blive henvist skal du kontakte Myndighedsafdelingen for Ældre, som du kan finde kontaktinformation på til højre på denne side.

Læs mere om de enkelte aktivitetscentre

Formålet med centerrådet er, at sikre brugerne indflydelse. Rådet dækker de 4 ordinære aktivitetscentre i Hjørring Kommune, og består af op til 8 medlemmer, som er:

  • pensionister/efterlønsmodtagere som er henvist til aktivitetsområdet
  • repræsentanter for de frivillige, som er tilknyttet centrene

Herudover indgår afdelingslederen for ældreområdets aktivitetscentre og én medarbejderrepræsentant.

Aktivitetscenterrådet skal sikre brugerinddragelse i forhold til aktivitetsområdet. Aktivitetscenterrådet kan komme med forslag til aktiviteter, nyinvesteringer og dagligdagen i aktivitetscentrene.

Aktivitetscenterrådet skal sammen med de ansatte arbejde for, at centrene er en del af lokalområdet og derved medvirke til at øge livskvaliteten for områdets brugere.

Vedtægter for centerrådet

Frivillighedens Huse består af forskellige aktivitetshuse og -klubber i Hjørring Kommune, som henvender sig til alle pensionister og efterlønnere samt til de frivillige sociale foreninger.

Frivillighedens Huse

RAV er en åben café for yngre mennesker, som lever med let demens og deres pårørende.

Læs mere om RAV - klik her

Kontakt

Aktivitetscentre

Tilbud til borgere med demens

eller lignende kognitiv funktionsnedsættelse.

Klik her for at læse mere