Demens

Demens er en overordnet betegnelse for en række forskellige sygdomme i hjernen, der er karakteriseret ved en vedvarende svækkelse af mentale funktioner.

Hvad er demens?

Demens er tegn på sygdom i hjernen og viser sig ved svækkede kognitive funktioner. Demens rammer oftest personer over 65 år, men kan ses helt ned i 40-50 års alderen.

Har man symptomer, er det vigtigt at blive grundig udredt og få en præcis diagnose, så man kan få tilbudt den rette behandling, støtte og pleje.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens

Tilbud til borgere med demens og deres pårørende

  • Rådgivning og vejledning i hjemmet
  • Samordnet demensudredning som er et samarbejde mellem borger-pårørende-demensvejlederen, praktiserende læge og speciallæge.
  • Hjælp i hjemmet til praktiske opgaver og/eller hjælp til personlig hygiejne, hjælpemidler, madservice, m.v.
  • Aktivitetstilbud
  • Midlertidige ophold af kortere eller længere varighed. (aflastning og rullende aflastning)
  • Plejeboliger
  • Pårørendeundervisning
  • Pårørendegrupper/selvhjælpsgrupper
  • Musikterapi
  • Demenscafè - i samarbejde med Ældre Sagen
  • Besøgsven fra Ældre Sagen

Kontakt demensvejlederne for nærmere oplysninger. Du finder navne og telefonnumre i pjecen "Demens - Hjørring Kommunes pjece" herunder.

Læs mere om pårørendegrupper

Læs mere om demens i Hjørring Kommune

Læs mere om Lundgården Demensby